0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Whistleblower fik en check på 618 mio. kr. af den amerikanske stat. De penge skal være ham vel undt

Whistleblowere er blandt mediernes vigtigste kilder, men må ofte betale en stor personlig pris for at gøre noget, der gavner samfundet. Der er brug for en løsning på det problem – og en større nøgternhed om, at fløjten også kan snyde, skriver Jacob Mollerup i denne mediekommentar.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Charles Trainor Jr/AP
Foto: Charles Trainor Jr/AP

Den tidligere bankmand Bradley Birkenfeld hjalp rigmænd med at gemme milliarder af vejen i schweiziske banker. Indtil han fik kolde fødder.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Whistleblowing er i vælten. Ofte er det fremragende. Lyssky affærer kommer for en dag. Ulovligheder afsløres.

Medierne elsker og dyrker af gode grunde den stærke grundfortælling om den modige kilde. Nogle af den vestlige verdens bedste medier har – ofte i prisværdige samarbejder – brugt whistlebloweres materialer og tips til store afsløringer. Alt fra hvidvask til skattesvindel og fra korruption til overvågning er blevet blotlagt. Bag står jævnligt den brave kilde, der sætter liv og karriere på højkant.

Whistleblowing omtales i alle mulige sammenhænge, og den positive ladning og de åbenlyse fordele har betydet en markant vækst. Formelle systemer er (også på EU-plan) lovpligtige – blandt andet i reguleringen af den finansielle sektor – og bruges også helt frivilligt som redskaber i hundredvis af organisationer og virksomheder. Dels fordi ledelser gerne vil have en kanal til at få kendskab til alvorlige problemer i organisationen, dels fordi det er en måde at håndtere det snavsede vasketøj inden for egne fire vægge.

GÆLDER KUN I DAG: Få fuld digital adgang resten af året for kun 136 kr.

Køb nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts