Selvfølgelig skulle Peter Plaugborg have spillet Mikkel Thøgersen. Ikke bare den modsætningsfulde fysik med de lange storkeben monteret under en krigers brutale overkrop synes at diktere det. Også det forbitrede drag, han kan fremmane om sin mund. Som født til en stridbar knebelsbart.
Alligevel valgte han åbenbart at vende ryggen til ’Kongens fald’. Til måske den eneste chance for at spille sit livs rolle. Jeg ved ikke, hvad han har tænkt, men hans fravalg forekommer mig at være det mest mikkelske ved den storslåede spanske cirkusforestilling ’Kongens badutspring’.








