Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Det er tydeligt at se de greb og effekter, som Walt Disney tog med videre i Mickey Mouse og senere serien 'The Silly Symphonies'. Billedet her er fra filmen 'Rival Romeos'.

Det er tydeligt at se de greb og effekter, som Walt Disney tog med videre i Mickey Mouse og senere serien 'The Silly Symphonies'. Billedet her er fra filmen 'Rival Romeos'.

Kultur

Disney-film fundet i Japan: Man troede, kortfilmen med kaninen Oswald var tabt for altid

En af Walt Disneys første succesfulde tegneseriefigurer var kaninen Oswald. Syv af de mere end 20 film Disney lavede har dog været forsvundet. En af dem er nu dukket op hos en 84-årig i Japan.

Kultur

En af de syv forsvundne tegnefilm, Walt Disney lavede mellem 1927 og 1928, er nu dukket op i Japan.

Det drejer sig om den to minutter lange sort/hvide stumfilm ’Neck’n’neck’ med kaninen Oswald, der havde premiere 23. januar 1928.

Det skriver den japanske avis The Asahi Shimbun.

Det var den 84-årige tegnefilmshistoriker Yasushi Watanabe, der indleverede 16mm-filmen, efter at han havde læst bogen ’Oswald the Lucky Rabbit: The Search for the Lost Disney Cartoons’.

En bog der blev skrevet sidste år af den mangeårige disneyanimator David Bossert, og som blandt andet beskriver en forsvunden film, hvor den lille kanin kører en tur med sin kæreste og ender med at blive jagtet på smalle bjergveje af politiet.

Kostede 29 kroner

Yasushi Watanabe vidste med det samme, at det var den tegnefilm, han havde haft, siden han for 70 år siden købte den i en legetøjsbutik i Osaka for 29 kroner.

»Jeg har været fan af Disney i mange år, så jeg er glad for, at jeg har kunnet hjælpe med at finde den«, siger Watanabe til den japanske avis.

Direktøren for Walt Disney Arkiverne, Becky Cline er »absolut henrykt« over, at der findes en kopi af den forsvundne film. I biografen var filmen fem minutter, men den blev efterfølgende klippet ned til to minutter og solgt i butikker.

Tabet af Oswald gav liv til Mickey Mouse

Walt Disney lavede oprindeligt tegnefilmene om kaninen Oswald til Universal Studios.

Ud over at anmelderne elskede filmene, der kom i biografen med et par ugers mellemrum, var det også tegnefilmenes succes, der gav Disney mulighed for at købe sit første hus.

I 1928 gik hans tidligere samarbejdspartner dog bag om ryggen på Walt Disney sammen med Universal for at slippe for at betale Disney penge. Da den unge Walt ville tage Oswald med over til et andet selskab, fandt han ud af, at han allerede havde afgivet alle rettigheder til Universal.

Der er mange historier om, hvordan Mickey Mouse blev opfundet. Uanset hvad er det sikkert, at Walt Disney var nødt til at finde på en ny figur efter tabet af Oswald.

Den 18. november 1928 fik filmen ’Steamboat Willie’ premiere med den senere så verdenskendte mus i hovedrollen.

Disney-koncernen købte dog rettighederne tilbage til kaninen Oswald i 2006. Figuren er fortsat et kæmpe hit i Japan.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce