I den opdaterede socialrealistiske version af 'Les Misérables er der seksuelle undertoner mellem ærkefjenderne Jean Valjean (Dominic West) og Jarvet (David Oyelowo)

I den opdaterede socialrealistiske version af 'Les Misérables er der seksuelle undertoner mellem ærkefjenderne Jean Valjean (Dominic West) og Jarvet (David Oyelowo)

Kultur

Ingen skønsang her: BBC's 'Les Misérables' er tv til Brexit-briter og De Gule Veste

BBC lader ’Les Misérables’ afspejle den anspændte politiske situation i både Brexitbritannien og Macrons Frankrig som socialrealistisk tv-serie uden skønsang.

Kultur

De Gule Vestes aktuelle opstand mod den franske præsident Emmanuel Macron har mange ligheder med det revolutionære Frankrig i 1800-tallet.

Det mener den britiske manusforfatter Andrew Davies, som har skrevet BBC’s nye tv-serie ’Les Misérables’, der vil opdatere Victor Hugos roman til relevant samfundskritik i det 21. århundrede.

Der er ikke tale om en musical, som Tom Hoopers Hollywood-version fra 2012, hvor Hugh Jackman, Russel Crowe, Anne Hathaway og Amanda Seyfried brød ud i skønsang, når spændingerne mellem overklasse og underklasse var størst.

Som tv-serie bliver ’Les Misérables’ et engelsksproget, socialrealistisk drama, hvor forskellige dialekter skal understrege de skarpt adskilte klasser, der præger den politiske situation i både Storbritannien og Frankrig og har sat ild under Brexit-bevægelsen og De Gule Vestes voldsomme protester.

»Vi lever i et samfund, som virkelig er delt mellem rig og fattig, ligesom det samfund, Hugo talte om«, siger Andrew Davies i et interview med The Guardian.

»Det er, som om mange mennesker som Fantine (prostitueret mor i ’Les Misérables’, red.) ikke har solid grund under fødderne. Hvis noget går galt, må de leve på gaden. Det er alarmerende«.

Selv om Dominic West (‘The Wire’ og ‘The Affair’) spiller Jean Valjean, afviger BBC’s serie fra romanforlægget med et multietnisk cast for at ramme det klassedelte samfund, som det ser ud i dag i både Storbritannien og Frankrig.

Rollen som Javert, der jager sin tidligere herre, Jean Valjean, spilles af den sorte skuespiller David Oyelowo, der er mest kendt for sin rolle som Martin Luther King Jr. i ’Selma’ fra 2014.

»Det mest radikale, vi har gjort, er at tage en 150 år gammel roman og overføre den til livet i England«, siger han til The Guardian.

»Det gjorde vi for at gøre den relevant for det brede publikum, som vi henvender os til. Castingen er bare en forlængelse af det. Vi lever i et samfund, som ligner det her (Frankrig i romanen, red.), så hvis en 150 år gammel roman skal føles relevant, har du behov for at kunne se dig selv i den«.

Derudover vil serien også rumme homoseksuelle undertoner.

»Han (Javert, red.) er muligvis endda forelsket i ham (Valjean, red.) på en mærkelig måde«, siger manusforfatter Andrew Davies, som også afslører, at når Jean Valjean viser sine nøgne balder, er det faktisk Dominic Wests egen bagdel og ikke en stand in.

Optagelserne til den moderniserede ’Les Misérables’ begyndte i februar i år, og første afsnit bliver sendt på BBC One 30. december.


Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce