Med de mindre ønskværdige superkræfter som hurtigsvømning og evnen til at snakke med havdyr, er fiskedrengen, som superheltefans har kaldt Aquaman siden hans tegneseriedebut i 1941, blevet hevet op af dybet og har fået en visuel smukkesering à la 2018.
Og det har mildest talt hvirvlet anmelderne rundt i kritikpølen. Filmmagasinet Ekko mener, at det største problem ved superheltesatsningen er, at Aquaman, som er halvt menneske og halvt atlantisk kriger, tager sig selv alt for seriøst. Og der bliver heller ikke sparet på ’den fede fløde’, når Arthur Curry, Aquamans borgerlige navn, »til tonerne af smukke strygere serverer banaliteter som »livet har det med at overraske««. Afsluttende er filmen underholdende nok, men der burde være mere humor i en historie om toptunet fiskemand. 3 stjerner blev det til.
Modsat er Ekstra Bladet mere positivt stemt med sin 5-stjernede anmeldelse. Og der bliver sat særlig stor pris på de »utrolig mange flotte iscenesatte kampscener«, der bliver beskrevet »som bjergtagende (eller man skulle måske kalde det vandtagende)«. Næsten, men kun lige næsten, får man lyst til at grine bøvet med på de vitser, filmen lægger op til. Begejstret beretter anmelderen om, »hvordan den bare spænder IMAX-teknologien til bristepunktet«. Der er intet andet for end at marchere i samlet opstemt flok mod Cinemaxx på Fisketorvet. Og hvad er mere passende, når man skal møde fiskemanden?
Og det var netop med et åbent sind, Politikens anmelder mødte Aquaman. Åben for optimisme var han lige ved at svømme helt ind i det marine univers, som instruktør James Wan har møbleret om til fantasy. »I skikkelse af den hawaiianske skuespiller Jason Momoa lignede Aquaman noget nyt«.
Men da den kongelige rådgiver i Atlantis forlod et topmøde med en snert af hundesvømning, var det dråben. Og derefter sank det ambitiøse filmprojekt til bunds, selv om livet under havet er håndværksmæssigt godt forløst. For ikke at glemme filmens helt store problem, ’et rodet plot’ til 2 hjerter.
I anmeldelsen fra Soundvenue er der blevet leget med formen, for her har Aquaman selv (!) anmeldt filmen. Som forsvarer sig ved, at der er tale om en akut tidssvarende thriller om, hvordan menneskets tankeløse forurening efterlader oceanerne »med en surhedsgrad som børnebassinet i DGI-byen«.
Til gengæld erkender han, at der ikke er brugt så meget som et siv på at printe manuskripter, »for 90 procent af mine replikker kunne jeg skrible på indersiden af hånden, og resten druknede i totalt badass-undervandsgurglen«. Med én stjerne er der ikke så meget mere at sige. Alligevel får Aquaman i sidste linje lov til at piske med sine permakrøller: »Kys til alle haters«.
Udenlands bliver filmen om fiskemanden også modtaget en anelse lunkent. I The Guardian får ’Aquaman’ et par undervandsroser i kraft af sine surrealistiske øjeblikke, miljøbevidsthed og store biroller. Men det ændrer ikke ved, at anmelderen mener, filmen skuffer ved at være langtrukken, kedelig og med et undervandsdesign, der ligner en gigantisk version af de kitschede figurer, man putter i et akvarium.
»Det her er en film, der aldrig ikke rigtig kommer op for at få luft«, lyder den 2-stjernede dom.
fortsæt med at læse
