Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Baby Dee er en transkønnet heltinde med en stor og karismatisk personlighed. Mandag aften spiller hun sin sidste koncert i København.
Arkivfoto: Thomas Olsen / Berlinkontoret.no

Baby Dee er en transkønnet heltinde med en stor og karismatisk personlighed. Mandag aften spiller hun sin sidste koncert i København.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Du må ikke gå glip af den legendariske transkønnede heltinde Baby Dees sidste koncert

En kuriøs harpespiller, en ny Murakami-filmatisering og 100 år med dansk keramik i Paris er noget, som Politikens anmeldere holder øje med i den kommende uge.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

KIM SKOTTE OM FILM:

Burning. Instr. Lee Chang-dong. Biografpremiere 20. dec.

Der vil altid knytte sig en særlig forventning til en Murakami-filmatisering. Tran Anh Huns ’Norwegian Wood’ var jo ikke så tosset, og denne gang er det den dygtige koreanske instruktør Lee Chang-dong, der har taget fat i en Haruki Murakami-novelle. Nemlig ’Barn Burning’ fra samlingen ’The Elephant Vanishes’.

LARS HEDEBO OLSEN OM DESIGN:

100 år med dansk keramik. Maison du Danemark, Paris. Til 3. marts

Man kan ikke læse om det på deres hjemmeside, og det er heller ikke noget, de reklamerer særlig meget for, men den danske kulturbastion i Paris – det danske hus i nummer 142 på Avenue des Champs Elysées – er frem til marts spækket til bristepunktet med dansk keramik. 500 stykker klassisk og vild keramik fra Gertrud Vasegaard til Christina Schou Christensen. Et must, hvis man er i byernes by. Udstillingen vises senere herhjemme på Sophienholm og Skovgaard Museet.

HENRIK PALLE OM TV:

The Orville, Viaplay. Premiere 19. dec.

Science fiction-komedier er en genre, der deler vandene i ekstrem grad. Der er flest i den kategori, der hellere permanent vil gå med for små sko end bruge tid på den slags. Men når nu det er Seth McFarlane, en af disse års sjoveste og mest populære filmfolk, der står bag en fortælling om en falleret rumkaptajns eventyr, med stærk inspiration fra nogle af fortidens mest beundrede rum-operaer, så var det måske alligevel en overvejelse værd at give entreprisen en chance i en tid, hvor det meste andet ellers handler om æbleskiver, gløgg og pakker, man burde have købt i bedre tid.

THOMAS MICHELSEN OM KLASSISK:

’Messias’ med Kammerkoret Camerata. Holmens Kirke. 18., 20. og 21. dec.

Den er en af de mest traditionelle ’Messias’er i København, Kammerkoret Cameratas. Men selv langvarige traditioner udvikler sig og forandres. Foruden sopranen Cassandra Lemoine, tenoren Martin Vanberg og barytonen Daniel Hällström er kontratenoren Daniel Carlsson i år solist, mens Sofia Söderberg, korets nye kunstneriske leder, dirigerer. Cameratas ’Messias’ har med andre ord denne gang en mandlig altsolist og en kvindelig dirigent.

LUCIA ODOOM OM BEAT:

Baby Dee. Literaturhaus. 17. dec.

Der er få sangere og musikere, der står mit hjerte så nær som den kuriøse harpespiller og sanger Baby Dee. Hun er intet mindre end en legende og en transkønnet heltinde med en stor og karismatisk personlighed. Mandag aften spiller hun sin sidste koncert i København. Baby fortæller røverhistorier og synger som en eventyrer og har, ud over sit multiinstrumentale musikalske virke, ernæret sig som både kirkeorganist, cirkusartist, skovhugger og meget mere i hjembyen Cleveland. Baby Dee kanaliserer alle sine oplevelser ud i spektakulære fortællinger, der både kan lyde som kabaret, viser om druk og hor og som sentimentale og storladne ballader, der griber fat i kraven på publikum.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden