Forleden kunne man læse, at Beyoncé og hendes mand, Jay-Z, har skrevet forordet til en ny bog om veganisme. ’The Greenprint. Plant-Based Diet, Best Body, Better World’ lyder den lidt offensive titel. Forfatteren, Marco Borges, er Beyoncés personlige træner, og det ser ud til, at det amerikanske powercouple har fundet den perfekte opskrift, ikke bare på den ekstremt flotte avocadomad, man har set Beyoncé poste på Instagram, men på, hvordan man i en og samme bevægelse kan ligne en unik popstjerne og have en social samvittighed.
Kan man forestille sig en smukkere forening af personlig forfængelighed og medmenneskelig ansvarlighed end den, veganismen tilbyder med idealer om et ’bedre’ legeme og en ’bedre’ Jord? I det lys giver det jo god mening, at poppen sådan skulle komme klimaet til undsætning.
I samme forbindelse har Beyoncé og manden været ude at opfordre deres fans til at hoppe med på vognen – timingen synes perfekt i en tid, hvor veganismen og dens indbyggede klimakamp har momentum alle vegne.
»Så snart vi begyndte at anskue sundhed som sandheden frem for som en kur, blev det vores kald at udbrede den sandhed og livsstil til så mange mennesker som muligt«, skriver de.
Veganismen, der tidligere syntes at tilhøre en gruppe af langhårede Greenpeace-typer, er blevet et mainstreamfænomen, der her træder ind på kulturens mest populære scener, ind i poppens superliga – også Drake har på Instragram antydet, at han er blevet veganer – her kan den pludselig blive en reel mulighed for millioner af forbrugere. Også hiphopnavne som DJ Khaled, André 3000, A$AP Rocky og RZA er gået til planten.
Og når man læser Beyoncé og Jay-Z, får man næsten indtrykket af en ny religion:
»Vi har alle et ansvar for at tage hånd om vores sundhed og vores planets sundhed. Lad os tage kampen op sammen. Lad os udbrede sandheden. Lad os omsætte dette kald til en bevægelse. Lad os danne ’The Greenprint’«.
Indtil for nylig var musikkens veganere halvskøre excentrikere, der hed Moby og Morrissey. Nu er de unge og populære og hedder Ariana Grande og Miley Cyrus. Grande har sagt, at hun elsker dyr mere, end hun elsker de fleste mennesker. Og Miley Cyrus blev veganer, efter hendes hund døde, eller var det, fordi hun elskede sin fisk og sin gris? Og det kan man jo godt grine lidt af, men det er da også en lidt fascinerende tanke, hvis det er sådan, man fremover vil se klimakampen vælge nye disciple og brede sig. Hvilken anden magt end poppen skulle kunne gøre det?
Denne trend ligner desuden en popularisering af noget, man længe har set i musikhistorien. Alle fire medlemmer af The Beatles var enten fuldtids- eller deltidsvegetarer. I ’The Continuing Story of Bungalow Bill’ synger John Lennon om den onde jæger, der skyder på forsvarsløse dyr: »Hey, Bungalow Bill/ What did you kill/ Bungalow Bill?«.
Paul McCartney, der er passioneret veganer, kører i dag den aktivistiske stil og serverer kun plantebaseret mad til sine koncerter, og hans medarbejdere må efter sigende ikke spise kød på arbejdet.
Og Morrissey, der måske er en af de mest kendte og mest hadede veganer, er også altid ude med riven. På ’Meat is Murder’ fra 1985 lød det: »The flesh you so fancifully fry is not succulent, tasty or kind/ It is death for no reason, and death for no reason is murder«.
Og nu vi er i gang, skrev Prince jo ’Animal Kingdom’ og linjerne: »Who told us we should eat the swine?/ You can bet your final money it damn sure wasn’t no friend of mine«.
Vil 2019 blive det store veganerår i musikken? Året, hvor vegetaren Michael Jacksons trang til at se sig i spejlet på vegne af os alle sammen vender tilbage?
fortsæt med at læse
