0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Katya Zykova/soviet-postcards.com
Foto: Katya Zykova/soviet-postcards.com
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stalin gjorde julen til nytår i propagandastunt: Nytårskort var gratis reklame for Sovjetunionens rumkapløb

I Sovjetunionen var julen ikke noget, man fejrede. Det blev nytåret til gengæld, og det gjorde det let for det kommunistiske styre at sprede propaganda og appellere til den nationalistiske stolthed.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nej, det er ikke julemanden, der har installeret raketmotorer i kanen, så han kan nå rundt til alle Jordens artige børn i tide.

Det er den russiske Fader Frost, eller Ded Moros, som han hedder i Rusland, der har fået tilført ekstra Sputnik-power til sit spand af flyvende heste.

Ganske vist har de to mænd en række lighedstræk, hvad angår udseendet, og deres primære gesjæft er også at dele gaver ud. Men Ded Moros’ travleste arbejdsdage ligger ikke i juledagene, men når året skifter. Og det er der en ganske god – og politisk – grund til.

Katya Zykova/soviet-postcards.com
Foto: Katya Zykova/soviet-postcards.com

I takt med at Lenin og bolsjevikkernes revolution forvandlede Rusland til det sekulære Sovjetunionen, blev det også tid til at sige farvel til religiøse traditioner som julen. I 1935 anede det kommunistiske statsapparat anført af kammerat Stalin alligevel, at en samlende højtid kunne have potentiale. Det skulle bare ikke associeres med Jesus.

Så nåletræet, pynten og gaverne strøg sammen med sagnet om Ded Moros lukt tilbage i de russiske stuer. Festlighederne blev bare flyttet til nytårsaften.

Nytårsfejringerne åbnede for en række nye måder at propagandere på. Hvor det tidligere havde været en blå syvstjerne, der prydede træets top, blev det nu kommunisternes røde stjerne med fem spidser, der blev brugt.

Var vurderingen, at befolkningen udviste for lidt begejstring for forskning i atomkraft, var løsningen enkel. Ind på træet med julekugler, som forestillede atomdrevne biler og raketter, så opbakningen kunne komme.

Katya Zykova/soviet-postcards.com
Foto: Katya Zykova/soviet-postcards.com

Den sovjetiske polarforsker og medlem af den sovjetiske centralkomite Otto Schmidt måtte også klæde sig ud som Ded Moros i en periode for at besøge hospitaler og skoler, så støtten til udforskningen af polarhavene kunne forankre sig i befolkningen.

Propagandaredskabet gjorde det også til en selvfølge, da rumkapløbet mellem Sovjetunionen og USA begyndte i 1950’erne, at Ded Moros skulle tage sin tørn. Så mens ræset mod det uendelige univers var undervejs nede på Jorden, kunne man på sovjetiske nytårskort se den gavmilde mand og glade børn krydse stjernehimlen ved hjælp af raketter og satellitter.

I dag er nytåret stadig den største festdag i Rusland, selv om julen siden 1991 er blevet fejret igen.


Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden