Verden er i gang med at forandre sig«. Sådan lyder en voiceover i traileren til den nye film om Godzilla, der får verdenspremiere i maj.
Billeder af døde fisk i havoverfladen og orkaner, der blæser forstæder til ruiner, kender vi fra medierne, når der rapporteres om klimaforandringer. »Den masseudryddelse, vi frygtede, er allerede begyndt«, fortsætter stemmen. »Og vi er årsagen. Vi er infektionen«.
Da filmhistoriens mest legendariske monster dukkede op for første gang i den japanske film fra 1954, var det som inkarnationen af et nationalt traume efter atombomberne over Hiroshima og Nagasaki. Og i de mange amerikanske og japanske sequels (efterfølgere) hærgede Godzilla som en metafor for den atomare oprustning, der skræmte verden i 1950’erne og 1960’erne.
Men i år rejser den sig fra et forurenet hav fyldt med mikroplast i stedet for stråler. Monstret, der altid har været et barn af vores kollektive frygt, rammer os nu som en brølende klimarapport med dystre udsigter.
