Jeg har aldrig sådan rigtig været i terapi, hvilket er lidt aparte, når man er vokset op i min familie. Min mor har haft så mange mennesker i terapi gennem næsten et halvt århundrede, at jeg ganske ofte støder tilfældigt på en af hendes tidligere klienter. De giver sig til kende og siger: »Hils din mor og sig tak«.

Min søster er børnepsykolog og kan nogle særlige teknikker, der involverer leg med sand. Selv familiens gravhund, Batman, giver en pote med i konsultationen. Den får lidt for mange godbidder af de børn, den beroliger ved sin blotte tilstedeværelse.