I begyndelsen af august 1954, mindre end et år efter at de havde mødt hinanden allerførste gang i Berlin, tog Louise Hartung til Furusund i den stockholmske skærgård for at besøge Astrid Lindgren. Via de nye broer fra fastlandet kunne Louise køre hele vejen frem til Astrids røde sommerhus ved vandet og tømme bilen for en overflod af blomster, løg og planter, hun havde taget med fra sine haver i Berlin. Det blev tre intense og muntre dage med masser af snak og sang, både på tysk og svensk. De plukkede kantareller, spadserede ud til badestedet Nordkap og lavede fotooptagelser, hvor Astrid skulle posere i haven for Louise. 7. august fortsatte en dybt forelsket Louise Hartung sin halvanden måned lange bilrejse til Lapland, og fra den finske by Rovaniemi sendte hun et lang, længselsfuldt brev.

Rovaniemi, udat., medio august 1954

Som en fjern drøm er disse tre dage – hvis jeg lukker øjnene, ser jeg kun en lang, smal bro for mig – Astrid, kære, kære, kære, kære, selv om hundrede år vil jeg aldrig glemme denne bro(broen over til Furusund, red.). Hvordan kan et menneske være så rart som du, hvor var det dejligt at være hos dig. Aldrig havde jeg troet, at det kunne være en lykke at se på, at der bliver vasket op i et lille køkken, ak, dine smukke hænder…