Klicheerne står i kø som croissant-sultne østerbroborgere foran Juno-bageriet i Århusgade. Men efterhånden er det vel også en kliché at bebrejde et så stil- og genrebevidst produkt som ’Badehotellet’ netop dette.
For typerne, intrigerne, interiørerne samt diktion og minespil er alt sammen klicheer. Anvendt med velberåd hu og imponerende vedholdenhed. Havde salig Umberto Eco været i live, og var han blevet præsenteret for fortællingerne om de muntre og mismodige badegæster ved den nordjyske kyst, ville han have kunnet fremanalysere en syndflod af referencer, tegn og semiotiske gerninger. Og sådan er det såmænd fint nok. Nogle kan lide moren, andre vil hellere have en øl.








