Ikke meget kan måle sig med at ankomme til en lille syditaliensk by og blive mødt med skønt skinger hornmusik hen under aften. Et begravelsesoptog eller en anden kirkelig procession med billeder af helgener snor sig igennem de små, snævre gader, hvor de stadig varme, ældgamle mure giver genlyd af den gyldne messingsuppe.

Kvinderne er i tækkelige sorte kjoler og mørke strømper. De gamle mænd er trukket i stadstøjet, mens de yngre foretrækker vindjakker og t-shirts og kækt barberede frisurer, men alle fører sig frem i flok med samme særlige blanding af gravitas og festivitas. Både livet og døden skal på hver sin måde fejres og markeres med stor opstandelse.