Du skal IKKE læse videre i denne klumme. Hov, det gjorde du alligevel. Og dermed illustrerer du en pointe, jeg hørte forleden.
Det var under et foredrag med sociologen Anette Prehn, hende, der har skrevet den populære bog ’Hjernesmarte børn’. Hvis der stadig ikke er en klokke, der ringer, så er hun formand for regeringens stresspanel, som for nylig anbefalede en lukning af Forældreintra. Men det var nu ikke det, hun talte om til foredraget. Prehn viste bl.a. en video, hun havde optaget af en gruppe børnehavebørn, hvor en af drengene var i fokus, og hans opgave var, at han skulle gøre det, som Anette Prehn sagde. I videoen hørte man Anette Prehn sige til drengen:








