Billie Eilish er kun 17 år, og hun er fuldkommen umulig at komme uden om, hvis man er ung i 2019 eller forældre til unge, der lader tonerne af Eilishs hjerte brage ud af bluetooth-højtaleren på værelset.
Hun begyndte allerede med at udgive musik som 13 årig. Hendes gennembrudssingle, ’ Ocean Eye’, blev streamet over 194 millioner gange på Spotify. Eilish er kendt for sine underfundige sange, der veksler imellem det akustiske og elektronisk musik, og hendes tekster kredser om at være ung, men gammelklog, og kronisk forelsket. Eilish synger om alt det, der ligger og rumsterer i især unge pigers hjerter, og hun har en særlig symbiose med sine fans, der kan recitere hendes sangtekster i søvne. Publikum har været tidligt oppe for at få gode pladser og se en popstjerne, som er i øjenhøjde med dem selv og samtidig ligger i toppen af hitlisterne.
Der er fuldkommen euforisk stemning, da de første takter til singlen ’My Boy’ begynder. Eilish erobrer salen, så snart hun viser sig på scenen, og publikum synger med. Man får fornemmelsen af at være i rum med en garvet sangerinde, der har flere album bag sig, men hendes debut-ep, ’Don’t Smile at Me’, blev udgivet i august 2017, og debutalbummet ‘When We All Fall Asleep, Where Do We Go?’ udkommer først 29. marts i år.
Indtil videre ligger Billie Eilish højt på både streaminghitlister og Billboards hitliste med singlen ‘Bury a Friend’ fra det kommende album. En elektronisk forvrænget sang, der gør sig bemærket med sin opfindsomme struktur, der leder tankerne hen på Møs moderne cabaret ’When I Was Young’. Eilishs sange afviger fra de andre popsingler, man for tiden kan finde på toppen af hitlisterne. De er nemlig helt bløde og formår samtidig at vise kantede komplicerede nuancer.
Gotisk mystik og sær visdom
De første sange, hun optræder med i Vega er storladne og romantiske ’idontwannabeyouanymore’ og ’Lovely’. Der er en gotisk mystik og både en sær visdom og sitrende ungdom i melodierne. Eilish er inspireret af emotionelle popstjerner fra 00’erne, som Avril Lavigne, og hun leger med emo-tøjstilen, der herskede, dengang hun selv blev født i 2001. Hun bruger lysende edderkopper som scenedekoration og har tøj på, der leder tankerne hen på Tim Burtons gotiske film.
Eilish indkapsler lyden af børn, der blev født ved årtusindskiftets digitale brydningstid. 00’erne var en tid, hvor musikken begyndte at smelte sammen til ubestemmelige hybridgenrer af poleret grunge, electronica, r&b, pop og såkaldt numetal. Årgang 0 er fri af genrernes reservater, og det kan høres i Eilishs univers. Nogle gange er det tilmed lidt jazzet, og så taler hun paradoksalt nok som en rapper fra Atlanta.
Pludselig tager hun en lille gul ukulele frem og synger den lidt nuttede ‘Party Favor’. Ukulelen er et instrument, jeg nærer en afgrundsdyb og inderlig foragt for. Ukulele-regimet blev indført under ’X Factor’-auditions, hvor unge mennesker skulle markere, at de var lidt ’særlige’. Eilish er vokset op i en tid med talentshows, der iscenesætter det underfundige image på en forudsigelig måde. Da hun efterfølgende synger ‘Bitches Broken Hearts’, viser hun heldigvis en mere sarkastisk og opfindsom side.
Pludselig tager hun en lille gul ukulele frem og synger den lidt nuttede ‘Party Favor’. Ukulele er et instrument, jeg nærer en afgrundsdyb og inderlig foragt for
Teenagemorsesystem
Eilish markerer også en sproglig generationskløft, som jeg har registreret hver eneste fredag, når jeg for tiden ser med, når ’X Factor’ sendes på TV 2, hvor mange sangere synger, som om de har en brandvarm bagekartoffel i munden. Publikum er ligeglade med mine talepædagogiske neuroser og går amok til sangene. De går amok, uanset hvor stille sangene er.
»Tag en dyb indånding, slap af, og glemt alt, hvad der roder i jeres hoved« siger hun, inden hun synger ‘Six Feet Under’.
Men ilden i salen bliver antændt igen på ‘Watch’, hvor publikum skråler »go ahead and watch my heart burn with the fire you started in me. But I’ll never let you back to put it out«, som om de virkelig havde tredjegradsforbrændinger.
»Jeg vil gerne have, at I ser på mig lige nu, for vi får aldrig dette øjeblik tilbage«.
Publikum lægger for en stund mobilerne fra sig og tager papirskilte frem, hvor ordet ’Proud’, står skrevet. Det vil vi gamle uindviede nok aldrig finde ud af, hvad betyder. Skiltene er et teenagemorsesystem, som gjorde sangen ’When the Party’s Over’ til aftenens højdepunkt.
»I just wanna thank you all for coming and making me cry«, sagde hun afslutningsvis, inden hun lod hele salen sætte sig på hug og springe i badutspring til tonerne af finalesangen ’Copycat’.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
