Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Scoremusik og meditations--stemning: Fiona Apple og King Princess fletter hjerter, og William Basinski spreder zen

Lucia Odoom anbefaler her en håndfuld splinternye sange til din weekend.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

1King Princess og Fiona Apple: I know Det er så herligt at være fan, når to af ens yndlingsmusikere beslutter sig for at blive bedste venner og indspille musik sammen. Fiona Apple, 90’er-sangerinden med den berygtede konfronterende facon og hæse stemme, har sammen med sangerinden King Princess, som er kendt for veloplagte og avantgardistiske provopopsange som ’Pussy Is God’, genindspillet Fiona Apples sang ’I know’, der oprindelig var med på Apples album ’When the Pawn...’ fra 1999.

2Vellness Plader: Vil du med mig hjem Det danske musikkollektiv Vellness Plader smider drypvis små musikalske perler på deres Soundcloudprofil. Hvis man er fantast og allerede synes, man kan mærke foråret i luften, er deres nye single ’Vil du med mig hjem’ en perfekt amorpil, der for hjertet får alting til at dufte af erantis.

3 William Basinski: 4(E+D)4(ER=EPR) Komponisten William Basinski udkommer til marts med albummet ’On Time Out Of Time’, som skulle være en slags optagelse af mødet mellem to sorte huller i universet. I anledning af det kommende album, hvis titelnummer varer 40 minutter, har han udgivet en digital single, der er sølle 9 minutter og 46 sekunder lang. Nummeret føles meget kortere, for Basinski har en særlig evne til at lade tiden gå i opløsning i sine lydværker. Lytter man til hans nye single med den matematiske og meditative titel 4(E+D)4(ER=EPR), føles det lidt som at pakke sig ind i elektroniske ambiente tæpper.

4 Wye Oak: Evergreen Andy Stack og Jenn Wasner udgør tilsammen den drømmepoppede duo Wye Oak. Deres musik kan betegnes som en slags reformeret og mere afstøvet og synthpoppet folkrock, og de har høstet stor hæder hos anmeldere verden rundt for deres særlige fornemmelse for melodier. I denne uge er de ude med en overraskelsessingle, der er skrevet som et nyt projekt på den amerikanske satirekanal Adult Svim. Singlen hedder ’Evergreen’ og handler ifølge Jenn Wasner om en følelsesmæssig og intellektuel udmattelse og en periode i hendes liv, som har været fuld af tvivl og dårligt selvværd. Singlen er den første, duoen har udgivet siden deres anmelderroste album ’The Louder I Call, The Faster It Runs’ fra sidste år.

5Jessie Ware: Adore You Den britiske sangerinde Jessie Ware er sært nok en diva, der er mest interessant, når hun synger med meget små armbevægelser. Hun fik sit gennembrud i 2011 efter at have udgivet en single med den elektroniske producer SBTRKT og har siden haft musikalske identitetsproblemer. Ware har på sine tre album vekslet mellem det storladne og det subtile, natklubbede univers og er med sin nye single, ’Adore You’, vendt tilbage i armene på den minimalistiske elektroniske musik. ’Adore You’ leder tankerne hen på 1980’ernes slikhårede italodisco-bølge.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

Forsiden