Det store Grammy-uddeling må undvære en af sine største stjerner, skænderiet om årsagen får måske flere følgere end selve showet.

Superstjernen Ariana Grande til Grammy-producer: Du lyver om mit afbud


... og her er så et billede af Ariana Grande, se godt på hende, for hun er ikke på med, når det store Grammy-show rammer skærmen på søndag. 
   Foto: Chris Pizzello/Ritzau Scanpix
... og her er så et billede af Ariana Grande, se godt på hende, for hun er ikke på med, når det store Grammy-show rammer skærmen på søndag. Foto: Chris Pizzello/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Da Ariana Grande holdt ved siden af en bus og kiggede ud af vinduet, kiggede hendes eget ansigt tilbage. På siden af bussen var en reklame for søndagens store Grammy-show, og den havde den 25-årige amerikanske popstjerne det stramt med.

Hun kommer nemlig slet ikke til musikbranchens årlige prisuddeling, selv om hun er nomineret til to priser, herunder bedste popudgivelse for albummet ’Sweetener’.

Fem hjerter: Ariana Grande er meget mere end en charmerende dance-diva, der kan slå Mariah-krøller med stemmen

Det er jo den slags afbud, man må forvente fra travle mennesker, men nu er stjernen og produceren bag Grammyshowet begyndt at skændes om, hvorfor seerne må undvære Grande.

Der var blevet forhandlet om sangerens optræden i måneds tid, forklarede showets producer Ken Ehrlich til AP og fortsatte: »Da vi til sidst blev enige, kunne hun ikke nå at finde på noget. Og det er en skam, hun er en stor kunstner«.

Producer ville bestemme

Den forklaring fik Ariana Grande til at fyre op under sin Twitterprofil, hvor hun har 60 millioner følgere: »Jeg har ikke villet sige noget, men nu lyver du om mig. Jeg kan finde på en optræden fra den ene dag til den anden, og det ved du, Ken. Det var da du begrænsede min kreativitet og mit udtryk, at jeg besluttede mig til at melde afbud«.

Sangspirevippen er tilbage: Lur mig, om ikke Ariana Grande endnu en gang kommer til at glo ned på os andre fra toppen af hitlisterne

Bag striden ligger ifølge Variety en diskussion om, hvilke numre popstjernen skulle spille til showet. Ariana Grande ville spille sit nye nummer ’7 Rings’, men det kunne kun blive en del af et medley, lød beskeden fra showets producer, som så ville bestemme, hvad hun ellers optrådte med.

Grammyshowet kunne ellers godt have brugt Ariana Grande, der slog Spotifys rekord for flest streaminger på et døgn, da ’7 Rings’ udkom sidste måned og blev sat i gang 15 millioner gange på 24 timer.

Hillary Clinton lavede surprise-optræden, da Trump blev hånet ved Grammy-uddeling

Pris-showet slås til gengæld for at fange publikums opmærksomhed og noterer faldende seertal, sidste år skrabede prisuddelingen bunden med kun 20 millioner yngre seere i USA.

Der vil dog stadig være store navne på scenen, Lady Gaga, Miley Cyrus og Diana Ross skulle dukke op, når musikken begynder at spille på søndag.

Bo Søndergaard

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her