Lyt til artiklen
Da jeg i 2008 begyndte på Køgekrøniken, var en af grundene, at jeg var træt af nutid. Allerede dengang hærgede nutidsformen de danske medier i en sådan grad, at man også ude i den virkelige verden kunne opleve folk slå om. Ting, som folk havde oplevet, og som derfor skulle fortælles i datid, blev pludselig fortalt i nutid:
»Og ved du hvad så? Da jeg så kommer ud fra tandlægen, ser jeg til min store skræk bussen køre, og jeg når ikke at komme hjem til min kone, der sidder og venter med sandkage«.
