Det er knap en uge siden, at verdens ældste tegneserie- og science fiction-boghandel meddelte, at den til juni drejer nøglen om. Der bliver ganske enkelt ikke solgt nok tegneserier. Samtidig er det kun to år siden, at butiksvinduerne få hundred meter fra den lille kælderbutik blev fyldt med hundredvis af farverige tegneseriealbum i Skindergade 28. På hylder i store lyse lokaler med højt til loftet og flotte trægulve ligger Tintin, Anders And og Spider-Man.
Inde bag de nye udgivelser ligger et stort antikvariat, hvor man kan finde lige præcis den der særlige Jumbobog man mangler, eller den der særudgivelse af X-men fra det der bestemte år. Alle nydeligt pakket ind i plastik.







