0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lars Skaaning
Foto: Lars Skaaning

Klaus Hoffmeyers debut kom i 1961. Siden var han omkring stort set alle landets teatre.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Denne mand er en åndens kæmpe«: En af landets største teater-personligheder, Klaus Hoffmeyer, er død

Klaus Hoffmeyer var en altid nysgerrig og søgende teatermand, der med lige stor entusiasme kastede sig over såvel klassikerne som den helt nyskrevne dramatik. Han blev 80 år.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Klaus Hoffmeyer var fra midten af 1900-tallet og indtil for ganske få år siden én af Danmarks centrale teaterpersonligheder – ikke mindst som instruktør i den store stil på omtrent alle landets betydende teatre, men også som teaterleder.

En enestående intellektuel kapacitet, en prunkløs, flittig, skarptseende og altid nysgerrig og søgende teatermand, der med lige stor entusiasme kastede sig over såvel klassikerne som den helt nyskrevne dramatik.

Fra de græske klassikere over Ludvig Holberg til vor egen tids teater. Fra det dengang unge tv-teater over de store scener til operaen. I går døde Klaus Hoffmeyer, 80 år gammel.

Lægesønnen fra København var tidligt indfanget af teatrets magi. Han studerede kunstarten i Paris allerede i slutningen af 1950-erne og lod sig bl.a. inspirere af det absurde teater og Antonin Artuds ’Det dobbelte teater’ og andre nye, teaterstrømninger.

Hans debut kom i 1961. I den følgende tid var han dramalærer på Askov Højskole, og i 1965 tog han magisterkonferens i sammenlignende litteraturhistorie på Københavns Universitet. Allerede året efter var han blevet leder af Studenterscenen i København, hvor han bl.a. lancerede den unge Jess Ørnsbos ’Dværgen der blev væk’ .

I 1967 rykkede han til chefposten på Jomfru Ane Teatret i Aalborg. Feltet udvidedes, da Hoffmeyer i de følgende år blev dramaturg ved TV-Teatret, ved Aarhus Teater og Det Kgl. Teater, samtidig med at han foldede sig ud som instruktør.

Hele otte urpremierer i sit første chefår

Fra 1996 var Klaus Hoffmeyer skuespilchef ved Det Kgl. Teater, hvor han satsede store dele af ’butikken’ og både stod for et eksperimenterende og nydefinerende teaterudbud, men også med stor kunstnerisk succes tog fat på nogle af de store klassikere – bl.a. Adam Oehlenschlægers ’Kjartan og Gudrun’, som var med til at vise hans kunstneriske håndelag.

Hans cheftid på Det Kgl. Teater – indtil 2004 – var dog også udsat for en del kritik, både internt og udenfor teatret, fordi han bestemt ikke altid strøg publikum med håret med et ofte ’smalt’ repertoire og kun sjældent gav publikum det, det selv troede, det ville have.

I sit første chefår lagde han ud med ikke færre end otte urpremierer! Det var samlet set formentlig ikke Klaus Hoffmeyers lykkeligste år i dansk teater. Men et overordnet resultat af hans indsats var samtidig, at kunstarterne på nationalscenen forblev samlet, og at Det Kgl. Teater fik sit nye skuespilhus.

Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Foto: Mette Dreyer/Politiken-Tegning

I sine senere år var Klaus Hoffmeyer knyttet til Odense Teater som dramaturg, og her skabte han med det, der lignede fornyet kraft igen en perlerække af berømmede og kunstnerisk mangfoldige forestillinger som ’Orestien’, Jokum Rohdes ’Pinnochios Aske’, ’12 møder med et vidunderbarn’ og – for dem, der så opsætningen – en uforglemmelig ’Jeppe på Bjerget’ med Anders Gjellerup Koch i titelrollen.

Blandt andre højdepunkter i Klaus Hoffmeyers lange karriere skal også nævnes forestillingerne ’Fra Regnormenes Liv’ og ’Scener fra en henrettelse’ (Det Kgl. Teater), ’Og de gav blomsterne håndjern på’ (Boldhus Teatret), ’Byen Affaldet og døden’ (Mammutteatret), ’Valerie Jean Solanas ska bli presient i Amerika’ (Dramaten, Stockholm) og den banebrydende kæmpepræstation med Richard Wagners cyklus ’Nibelungens Ring’ på Den jyske Opera i Musikhuset Aarhus.

Betrådte helt nye stier

Da Klaus Hoffmeyer i 2013 modtog Reumert-hædersprisen, hed det bl.a., at han ikke var et flokdyr:

»Denne mand er en åndens kæmpe – og en af landets største instruktører. Han er en stor kender af det klassiske teater, men han har også betrådt helt nye stier i dansk teater. Og han har gjort det med begavelse, kunstnerisk kraft og en stor kærlighed til skuespillerne. Han har fået Oehlenschlägers ord til at flamme, og han har haft særlig sans for nye skæve, danske dramatikere fra Jess Ørnsbo til Line Knutzon – både som instruktør og som skuespilchef på Det Kongelige Teater. Hans kunstneriske og intellektuelle åbenhed har gjort, at han aldrig har leflet for publikum. Til gengæld har han på én gang både udfordret og forkælet sine tilskuere«.

Annonce

Nikolaj Svennevig
Foto: Nikolaj Svennevig

Klaus Hoffmeyer kunne virke lidt fjern og tilbageholdende. Mange gange oplevede jeg ham som tøvende, når han skulle interviewes om sin næste forestilling. »Joh...», kom det. »Hvad skal jeg dog sige?«. Hvorefter han talte begejstret og længe om det, der ventede publikum, om tilblivelsesprocessen og om den inspiration, hen hentede fra ’sine’ skuespillere.

Klaus Hoffmeyer havde en livslang, lidenskabelig og uforfærdet kærlighed til teatret. Og han var her i avisen citeret for at sige, at »Teatret skal være ligeså stærk en drift som sult. Ellers lad dog være«.

Han fik megen anerkendelse for sit virke i form af vægtige og agtværdige priser og legater.

Klaus Hoffmeyer var siden 1975 gift med arkitekt Annie Blatt.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?