0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Grafik Bestseller
Foto: Grafik Bestseller

Bestseller-koncernen i Brande udvider med såkaldt 'Tower & Village' og op til 320 meter højhus på heden. Tegningen er foreløbig. Nu, hvor byrådet har ændret lokalplanen for at give plads, udformes det endelige projekt.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det kan ses 60 kilometer væk: Brande siger ja til 320 meters skyskraber på den jyske hede

Sagsbehandlingen er gået hurtigt, byrådet har sagt ja, og milliardkoncernen Bestseller i Brande kan udvide og bygge en Bestsellerby med indkøbscenter, hotel, boliger og fem højhuse.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Så blev det vedtaget: Stort set uden lokal modstand har et enstemmingt byråd i Ikast-Brande her til aften sagt god for en ny Bestsellerby på den midtjyske hede – inklusive tårn og vartegn på op til 320 meter.

Det fortæller formanden for Ikast-Brandes teknik- og miljøudvalg, Henrik Engedahl (V).

Målt i Rundetårne skal tårnet opgøres i cirka otte styk, og Danmarks højeste bygning til dato, Herlev Hospital på 120 meter, må lægge nakken langt bagover for at kunne se op til den nye, midtjyske storesøster, som har fået lov til at rage næsten tre gange højere op i himmelrummet end sygehuset i hovedstadsområdet.

Selv Eiffeltårnet i Paris overgås med sine 300 højdemeter af det kommende tårn i Midtjylland. Det har da også krævet en ændret lokalplan for at få plads til Bestseller Tower&Village, som projektet hedder. Og lokalpolitikerne ryster ikke på hænderne:

»Det her vil give mere, end det vil tage«, vurderer formanden for Ikast-Brandes teknik- og miljøudvalg, Henrik Engedahl (V).

»Man kunne også lægge det i Odense eller Hamburg, men nu får vi det her, og det vil skabe masser af aktivitet og arbejdspladser både under byggeriet og bagefter, hvor adskillige tusinde mennesker vil få deres gang«.

Ud over hotel, konferencecenter, mødelokaler, boliger til Bestsellers ansatte og et butikscenter på op til 30.000 kvadratmeter, får bygherren og tøjfirmaet Bestseller lov at gennembryde det midtjyske luftrum med i alt fem højhuse: Det højeste på op til 320 meter, et på max. 75 meter, to på op til 50 meter og et »lille«på 40 meter eller over 10 etager. Byen skal opføres på et over 600.000 kvadratmeter stort område.

Arkitekter og naturfredningsfolk udefra har talt om et projekt, der er helt ude af skala med, hvad Brande ellers står for, men i løbet af den rekordhurtige sagsbehandlingstid på under halvandet år har ganske få lokale protesteret. 22 personer, foreninger og virksomheder i alt har haft bemærkninger til projektet, og heraf kommer langt de fleste, nemlig 16, fra andre kommuner end Ikast-Brande. Som kommunens planchef, Karina Kisum Jensen, tidligere har sagt til Politiken, er mængden af indvendinger »nådigt sluppet med et projekt af den her størrelse«.

Højhus uden grund

Lederen af Akademisk Arkitektforenings afdeling i Vestjylland, Tyge Dahl, hører blandt skeptikerne, der har afgivet høringssvar. Han hilser velkommen, at ikke al udvikling foregår i de store byer.

»Men jeg savner en landspolitisk debat, når man vil lave noget, der kan ses så langt væk fra, og som har så langsigtet virkning«, siger han.

»Der burde være en bredere diskussion, så man ikke på et tvivlsomt grundlag kan lave et byggeri, der er så stort, og som er disponeret til én interessent«.

En af de stærkeste stemmer imod byggeriet er arkitekt Trine Kammer. Hun er ikke selv fra Ikast-Brande, men et byggeri af så stor en skala er ikke bare for de lokale, siger Aarhus-arkitekten. Det er et nationalt anliggende, og det støder hendes opfattelse af demokrati, at der har været så lidt diskussion om »så voldsomt et indgreb«, som hun mener, at Bestseller-byen vil være.

»Det er et principbrud i den danske plantradition at basere sig på en enkelt virksomhedsejer, der får lov at belaste miljøet og landskabet med noget så massivt og ensidigt«, siger hun og forstår ikke, at der ikke stilles spørgsmål lokalt ved den arkitektoniske udformning:

»Det er helt ubegrundet med et højhus. Der er ingen byplanmæssig ide i det«.

Trine Kammer ser det som essentielt for dansk sammenhængskraft, at der foregår udvikling uden for de store byområder.

»Men ikke på den her måde, hvor én mand får lov at bestemme«.

Det er en kommunal beslutning. Hvad er der galt med den?

»Det er ikke ægte byudvikling at følge en mands ønsker. En by udvikler sig ikke sundt og mangfoldigt på den måde«, siger arkitekten.

»Så voldsomt et projekt harmonerer heller ikke med landskabet, og kommunen har tilsidesat sin egen miljøkonsekvensvurdering. Hvad skal vi så med plandemokrati?«

Trine Kammer minder om, at nok er lokalplanen vedtaget. Men projektet skal udformes endeligt, byggeansøgninger skal udarbejdes, og der er »stadig muligheder for at sige fra« over for et projekt, der er blevet vurderet til at kunne ses op til 60 km væk.

Kommunen tilsidesætter sin egen miljøkonsekvensvurdering. At så voldsom et projekt ikke harmonerer med landskabet. Hvad skal vi så med høringer, indsigelser og plandemokrati?

Anderledes tilgang

Formanden for Ikast-Brandes teknik- og miljøudvalg, Henrik Engedahl morer sig næsten over den udenbys interesse for landskabet:

»Området ligger altså klos op ad en motorvej, og det er ikke et øde naturområde. Der bor mennesker her. Vi har store milliardvirksomheder«, siger han.

Hvorfor ønsker I så højt et byggeri?

»Fordi der er en virksomhed, som har holdt til her i området mange år, og som ønsker at udvide sine aktiviteter«.

Nu er det vel ikke sådan, at en virksomhed bare kan lave en ønskeseddel og få den opfyldt ...?

»Kan den ikke? Måske har vi en anderledes tilgang til det her: Med mindre der er noget, der stritter i alle retninger, vil vi gerne imødekomme folk og virksomheder, som vil skabe aktivitet«.

Det her stritter 320 meter op. Det er vel usædvanligt?

»Ja, det kan man roligt sige. Men for mig er det en gevinst, at det er enestående arkitektur. Det vil kunne ses langt væk fra, og man kan have smag og forskellige vurderinger. Men jeg tænker, at der stadig vil findes verdenshjørner, hvor man kan gå en tur i skoven uden at se det«.

Annonce

Så længe byggeriet vil »skabe mere godt end dårligt«, har kommunen ikke andre ambitioner end at arbejde for det, siger udvalgsformanden.

Har det at gøre med, at I har en virksomhed, der lægger så mange penge i kommunen, at I føler jer nødsaget til at gøre, hvad de beder om?

»Nej. For os er det ikke mere obskurt at en virksomhed vil bygge noget, end at folk som dig vil bygge en carport. Jeg foretrækker at vende det om: Hvorfor skulle vi forholde os særligt kritisk og skeptisk til det, fordi en virksomhed selv vil betale adskillige milliarder for et projekt?«

Henrik Engedahl kan godt have en vis forståelse for dem, der er bange for den landskabelige påvirkning, »men så heller ikke mere«:

»Personligt synes jeg, at det her vil blive et spændende bidrag, når man står og kigger ud over heden«.

Bestseller: Et ikon, et vartegn og en arkitektonisk attraktion

Bestsellers ledelse vil ikke stille op til interview endnu, men efter vedtagelsen i byrådet i aftes, skriver firmaet på sin hjemmeside, at man glæder sig over den store lokale opbakning.

»Vi ser byggeprojektet som en investering i Brande, og det planlagte højhus vil komme til at fungere som et ikon for udvidelsen af vores hovedkontor. Det kommer til at være et vartegn, der sætter Brande på kortet, og samtidig vil det også fungere som en arkitektonisk attraktion til gavn for hotelgæster, studerende og andre brugere af byggeriet«, siger projektleder Anders Krogh fra Bestseller.

Han understreger, at lokalplanens godkendelsen er et skridt på vejen, men at der er lang vej igen:

»Godkendelsen er selvfølgelig afgørende for projektet, men vi har stadig en del arbejde og overvejelser, vi skal have på plads, førend et projekt som dette kan føres ud i livet. Vi taler stadig år inden et potentielt første spadestik«, siger han.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?