Man ved det fra sig selv: Det menneske, der har været en god lærer på et tidspunkt af ens liv, hvor ens famlende personlighed ikke er trådt helt i karakter, glemmer man ikke nemt. Man skylder vedkommende noget, der har været afgørende for ens udvikling. Problemet bliver at betale det tilbage.

Det er derfor, at kunstneren Erland Knudssøn Madsen (født 1942) har lavet en udstilling, hvor kunstneren Kasper Heiberg (1928-1984) også spiller en rolle. Heiberg var en af dem, som lærte Knudssøn Madsen noget afgørende, og det afgørende gjorde, at han fandt sig selv, som det typisk hedder i en kunsthistorisk vending.