Da sidste uges afsnit sluttede, var en del af de centrale personer fra familierne Lannister og Stark forsamlet i en sal på kongeborgen Winterfell, drikkende, sludrende og urolige; ventende på The Night Kings hær af udøde døde og det måske endelige slag mellem mørkets og lysets kræfter. Tyrion bad om en sang, men de fleste meldte hus forbi i melodisk henseende, indtil Briennes væbner, Podrick, oplader en æterisk lys tenor og foredrager en vise om ædle riddere.
Så det lå ligesom i luften, at vi nu i afsnit 3 skulle have smæk for skillingen og have taget hul på den krig, der har været under opmarch i noget tid. Og man kan vist roligt sige, at der kom kamp. For pokker da, hvor blev der gået til stålet i mødet mellem de uappetitlige nattekrigere – zombier med blottede benbrud og vissent hår samt løsthængende hud – og Winterfell-hæren, anført af dronning Daenaerys Targaryen og hendes potente masseødelæggelsesvåben, de store frejdige og fritflyvende drager, dygtigt assisteret af kæresten Jon Snow, hvis familiemæssige relationer nu er blevet ham bekendt.
