Berlin 1910. Maleren Emil Nolde, der havde taget sit efternavn fra den landsby ved Tønder, hvor han var født, var blevet 43 år, men kæmpede stadig for et gennembrud i den tyske hovedstad. Noldes stil, ekspressionismen, var ikke populær hos bestemmende og toneangivende kræfter i Berlin, såsom kunsthandleren Paul Cassirer og lederen af den indflydelsesrige sammenslutning af kunstnere Berliner Sezession, den aldrende maler Max Liebermann.
Da de afviste at udstille hans maleri ’Pinsen’, blev uenigheden til en regulær strid. Cassirer og Liebermann var ikke bare modsætninger til Nolde på den måde, at de var velhavende aristokrater fra hovedstaden, der foretrak den gamle impressionisme, mens han var en fattig bondeknold, der malede ekspressionistisk. De var også jøder.
