En af mine venner er far til teenagere, en dreng og en pige, og han gør forskel. Hun er 17 år nu og får ikke lov at gå alene til eller fra fest – slet ikke på Vesterbro i København, hvor han har læst, at en ung kvinde sidste år blev voldtaget og myrdet. Den slags bekymringer har han ikke på sin søns vegne. Der er forskel. Fysisk forskel. Det er farligere for hende.

Forleden læste jeg en klumme i Weekendavisen om den frygt for mænd, som mange kvinder går gennem livet med. ’Rasende jaget vildt’, hed den, af Pernille Stensgaard, som skrev om veninder, der sov med kniv under hovedpuden og ikke turde være alene i sommerhus. Om hendes døtre, der lader, som om de taler i mobiltelefon, hvis de går alene på gaden om aftenen, knytter hånden om nøglerne, så de kan bruges til at slå, undlader at gå under stilladser med presenninger af frygt for at blive fanget derinde. Frygten for parkeringskældre, for øde busstoppesteder, for en forbipasserende mand i skoven. Seks ud af ti kvinder føler sig utrygge i nattelivet.