0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

DF: Der skal være mindre »pling-plong og klatmaleri« i den danske kunstverden

Flere klassiske færdigheder skal være adgangskrav til kunstakademi og konservatorium, mener Dansk Folkeparti, som også vil afskaffe statens pligt til at bruge penge på kunst i nybyggeri.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Ytournel
Tegning: Philip Ytournel
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der skal være mindre »pling-plong og klatmaleri« i den danske kunstverden.

Under den overskrift lancerer Dansk Folkeparti et nyt udspil i valgkampen med skærpede krav til både optagelsesprøver og indholdet af uddannelserne på Det Kongelige Danske Kunstakademi og musikkonservatoriet.

»Der er alt for lidt håndværk og alt for meget atonal pling-plong-musik og ekstremt eksperimenterende kunst. Jeg vil ensretningen til livs, og en måde at gøre det på er, at Folketinget garanterer mere mangfoldighed i optagelsesprøverne og i curriculum«, siger partiets kulturordfører, Alex Ahrendtsen.

Han vil »som minimum« have et generelt krav om tegne-, male- og skulptørfærdigheder skrevet ind i kunstakademiets optagelsesprøver, men også »et vist statsreguleret curriculum« bør diskuteres. På konservatoriet skal nye komponister blandt andet kunne »skrive tonalt kontrapunkt« for at komme ind, lyder det om den århundreder gamle metode, hvor flere selvstændige stemmer sammen udgør et stykke musik i enten dur eller mol. I dag lader bekendtgørelserne det i udpræget grad være op til institutionerne selv frit at vurdere ansøgernes evner og arbejder ved prøverne. Endelig vil DF afskaffe det såkaldte kunstcirkulære, som i dag kræver, at 1,5 procent af håndværkerudgifterne på statens byggerier afsættes til kunstnerisk udsmykning. Det sidste vender vi tilbage til.

Ahrendtsen: De kan snakke sig til optagelse

Udspillet skal udfordre »en ekstremt magtfuld« elite, som ifølge ordføreren gør livet svært for dem, der laver naturalistisk maleri eller skriver tonal musik i dur eller mol. Kunstakademiet i København optager hvert år 25 studerende blandt cirka 600 ansøgere, og de kan »til en vis grad snakke sig til optagelse«, skriver Ahrendtsen i udspillet.

»Men det passer ganske enkelt ikke«, protesterer tidligere rektor Sanne Kofod Olsen, som i dag leder kunstuddannelsen på Göteborgs Universitet.

»Det sker på en baggrund af en meget omfattende udvælgelsesproces baseret på konkrete værker. Samlet udgør de en mangfoldighed af malerier, videoer, fotografier, installationer, konceptuelle værker, mere klassiske skulpturer og meget andet. De klassiske kunstarter er ikke underrepræsenteret her, er min erfaring«.

Akademiet afspejler blot »kunstens virkelighed globalt« og de institutionelle og kommercielle markeder, man skal uddanne til, fortsætter hun.

Har man nedprioriteret det håndværksmæssige ved ikke at kræve tegnefærdigheder ved optagelsesprøverne?

»Man underviser i tegning, i bronzestøbning og modellering. Man har et malerlaboratorium med en lektor i maleri til at vejlede malerne. Men det nytter altså ikke, at en videokunstner skal have obligatorisk tegne-, male- og modelleringsundervisning. De skal fokusere på det, de er dygtige til«, siger hun.