Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Philip Ytournel
Tegning: Philip Ytournel
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

DF: Der skal være mindre »pling-plong og klatmaleri« i den danske kunstverden

Flere klassiske færdigheder skal være adgangskrav til kunstakademi og konservatorium, mener Dansk Folkeparti, som også vil afskaffe statens pligt til at bruge penge på kunst i nybyggeri.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der skal være mindre »pling-plong og klatmaleri« i den danske kunstverden.

Under den overskrift lancerer Dansk Folkeparti et nyt udspil i valgkampen med skærpede krav til både optagelsesprøver og indholdet af uddannelserne på Det Kongelige Danske Kunstakademi og musikkonservatoriet.

»Der er alt for lidt håndværk og alt for meget atonal pling-plong-musik og ekstremt eksperimenterende kunst. Jeg vil ensretningen til livs, og en måde at gøre det på er, at Folketinget garanterer mere mangfoldighed i optagelsesprøverne og i curriculum«, siger partiets kulturordfører, Alex Ahrendtsen.

Han vil »som minimum« have et generelt krav om tegne-, male- og skulptørfærdigheder skrevet ind i kunstakademiets optagelsesprøver, men også »et vist statsreguleret curriculum« bør diskuteres. På konservatoriet skal nye komponister blandt andet kunne »skrive tonalt kontrapunkt« for at komme ind, lyder det om den århundreder gamle metode, hvor flere selvstændige stemmer sammen udgør et stykke musik i enten dur eller mol. I dag lader bekendtgørelserne det i udpræget grad være op til institutionerne selv frit at vurdere ansøgernes evner og arbejder ved prøverne. Endelig vil DF afskaffe det såkaldte kunstcirkulære, som i dag kræver, at 1,5 procent af håndværkerudgifterne på statens byggerier afsættes til kunstnerisk udsmykning. Det sidste vender vi tilbage til.

Ahrendtsen: De kan snakke sig til optagelse

Udspillet skal udfordre »en ekstremt magtfuld« elite, som ifølge ordføreren gør livet svært for dem, der laver naturalistisk maleri eller skriver tonal musik i dur eller mol. Kunstakademiet i København optager hvert år 25 studerende blandt cirka 600 ansøgere, og de kan »til en vis grad snakke sig til optagelse«, skriver Ahrendtsen i udspillet.

»Men det passer ganske enkelt ikke«, protesterer tidligere rektor Sanne Kofod Olsen, som i dag leder kunstuddannelsen på Göteborgs Universitet.

»Det sker på en baggrund af en meget omfattende udvælgelsesproces baseret på konkrete værker. Samlet udgør de en mangfoldighed af malerier, videoer, fotografier, installationer, konceptuelle værker, mere klassiske skulpturer og meget andet. De klassiske kunstarter er ikke underrepræsenteret her, er min erfaring«.

Akademiet afspejler blot »kunstens virkelighed globalt« og de institutionelle og kommercielle markeder, man skal uddanne til, fortsætter hun.

Har man nedprioriteret det håndværksmæssige ved ikke at kræve tegnefærdigheder ved optagelsesprøverne?

»Man underviser i tegning, i bronzestøbning og modellering. Man har et malerlaboratorium med en lektor i maleri til at vejlede malerne. Men det nytter altså ikke, at en videokunstner skal have obligatorisk tegne-, male- og modelleringsundervisning. De skal fokusere på det, de er dygtige til«, siger hun.

Udspillet byder ifølge Kofod Olsen på en »ekstrem grad« af smagsdommeri:

»Men det chokerende er, at en politiker på denne måde vil definere curriculum på en videregående uddannelse. I min optik udfordrer det såvel den akademiske som den kunstneriske frihed. Det vil være et paradigmeskifte af dimensioner, hvis man begynder at styre uddannelser sådan i Danmark«.

»En forældet måde at se musik på«

Heller ikke når det gælder den nye klassiske musik, holder Ahrendtsens præmisser særlig langt, mener musikforsker og lektor ved Lunds Universitet Sanne Krogh Groth. Ordføreren rejser en bedaget diskussion fra sidste århundrede, lyder det.

»Siden Richard Wagner har meget store dele af den klassiske musik bevæget sig på grænsen til det atonale. Men selv om der i dag stadig er enkelte, der fortsætter i den atonale tradition fra Arnold Schönberg, er virkeligheden, at langt de fleste komponister slet ikke arbejder så kategorisk, men både skriver tonalt og atonalt«, siger Sanne Krogh Groth:

»Det er en forældet måde at se musik på alene at forholde sig til dens strukturer, for tonal musik kan sagtens forekomme grim og provokerende, mens det atonale omvendt kan fremstå meget lyrisk«.

På Christiansborg ser Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen, ingen ræson i udspillet:

»Uddannelserne skal altid følge med tiden og afspejle den virkelighed, vi lever i, men ændringer skal ske med udgangspunkt i skolernes, de studerendes og aftagernes ønsker, ikke i Alex Ahrendtsens helt personlige smag«.

Selv afviser Ahrendtsen at ville styre efter egne præferencer inden for musik og billedkunst.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det får jeg altid stukket i snuden, men jeg forsøger ikke at bestemme, hvad folk kan lide eller investerer i. Det eneste, jeg beder om, er lidt mere mangfoldighed. Lægger en ung kunstner sig ud med det herskende syn i dag, risikerer vedkommende at blive sat i skammekrogen. Det er meget uheldigt«.

Andre vil sige, at det er mere uheldigt, at politikere blander sig i, hvordan kunsten bliver til?

»Enig, men kan kunstmiljøerne ikke selv sørge for mangfoldigheden, må vi som politikere reagere«.

Hvorfor er du den rette til at definere indholdet af en kunstnerisk uddannelse?

»Vi kan politisk sige, at vi vil have mere håndværk. Så må fagfolkene skrive curriculum og optagelsesprøve. Det skal jeg ikke, men lige nu har vi udliciteret det uden at have holdninger, og det synes jeg, vi skal have«.

Kunst ned i halsen

Opgør med ensretning er også begrundelsen for forslaget om at skrotte det såkaldte kunstcirkulære, som i dag forpligter staten til at investere et beløb svarende til 1,5 procent af håndværkerudgifterne ved nybyggerier i kunst.

»For vi kan se, at det hele tiden er en ganske bestemt form for kunst, der bliver valgt«, siger Ahrendtsen.

I hvilke konkrete eksempler kommer det til udtryk?

»Det er jo ikke min opgave at hive nogle bestemte ud – det ville være urimeligt – men jeg har da nogle i baghovedet«.

Hvorfor betyder det, at selve forpligtelsen skal fjernes?

»Jeg kan sagtens forstå tanken bag og ønsket om at forskønne. Problemet er bare, at der ikke er blevet forskønnet, og at man propper kunst ned i halsen på folk, som de ikke kan forholde sig til. Der vil jeg hellere give lidt frihed til bygherrerne, så kunstnerne selv finder ud af at gøre det attraktivt at bruge deres værker«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bliver resultatet ikke, at kunsten forsvinder fra de bygninger?

»Jeg tror egentlig, at bygherrerne har en interesse i at forskønne dem. Det frie marked vil, tror jeg, i højere grad tilgodese håndværksmæssig kunnen, og jeg er sikker på, at kunstnerne ret hurtigt vil indstille sig på en ny smag, på markedet og på de krav, som bliver stillet til dem«, siger Alex Ahrendtsen.

Hos Socialdemokratiet mødes også dette forslag med blank afvisning.

»Det er et tudetosset forslag at fjerne en forpligtelse, som gør vores fælles byggerier mere levende og spændende. Det vil være en svækkelse af kunstens udbredelse til de mange i Danmark og betyde ringere bygninger for dem, der skal bruge dem«, siger Mogens Jensen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden