Denne artikel blev bragt 22. marts 1998 i Politiken:
...
Hun ligger i sin seng på hospitalet i New York. En gammel dame. Tynd og gråhåret. Svævende midtvejs mellem liv og død, nøjagtig som den dag hun ankom med ambulancen for over 17 år siden.
Hver morgen bliver hun tilset af en læge. En vagt sørger stadig for, at ingen fotografer nærmer sig hendes enestue. Og en sygeplejerske renser dagligt hendes slanger og vender hende i sengen hver anden time. Han sidder i sin grønne lænestol i stuen i London. En høj og rank mand. Med brillerne i den ene hånd. Og en stok i den anden.
