Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Politiet mistænker, at det er en påsat brand, der har ødelagt Lars Vilks' kunstværk.  På billedet ses kunstværket Nimis, der i 2016 brændte delvist ned.
Foto: Peter Hove Olesen

Politiet mistænker, at det er en påsat brand, der har ødelagt Lars Vilks' kunstværk. På billedet ses kunstværket Nimis, der i 2016 brændte delvist ned.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Svensk muhammedtegners træskulptur er brændt ned

Politiet mistænker, at en påsat brand har ødelagt den svenske kunstner Lars Vilks’ kunstværk ’Waaaall’.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En træskulptur af den svenske kunstner Lars Vilks er natten til tirsdag brændt ned til jorden. Det oplyser Sveriges Radios kanal P4 Örebro.

Politiet mistænker, at det er en påsat brand, der har ødelagt kunstværket. Det skriver den svenske avis Aftonbladet.

Den 72-årige kunstprofessor Lars Vilks er især kendt for i 2007 at publicere en tegning, hvor profeten Muhammed har skikkelse af en hund.

Han var et af hovednavnene ved et arrangement på Krudttønden i København i 14. februar 2015 om kunst, blasfemi og ytringsfrihed. En ung straffet mand med radikal islamistisk overbevisning, Omar El-Hussein, gik til angreb og forsøgte at dræbe flere. Filmmanden Finn Nørgaard mistede livet.

Det brændte kunstværk ved navn ’Waaaall’ var en del af en permanent kunstudstilling, der hedder Konst på Hög. Den består af en række skulpturer, der er placeret i et bakket landskab i Kumla lidt uden for Örebro i det centrale Sverige.

Politiet fik anmeldelsen om branden omkring klokken 01.30 natten til tirsdag. Da politiet kom frem, var skulpturen brændt ned, skriver P4 Örebro.

Det er ikke første gang, at et af Lars Vilks’ værker brænder.

I 2016 brændte hans kunstværk ’Nimis’ delvist ned. Det står ved kysten i naturreservatet Kullaberg i Skåne.

Værket er cirka 150 meter langt og op til 15 meter højt. Konstruktionen er lavet af adskillige ton drivtømmer, som Vilks har samlet siden 1980.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden