0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Keld Helmer-Petersen: Sydhavnen, 1960’erne © Estate of Keld Helmer-Petersen
Foto: Keld Helmer-Petersen: Sydhavnen, 1960’erne © Estate of Keld Helmer-Petersen

Kranerne får en grafisk skønhed i Keld Helmer-Petersens fotografi.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Banebrydende dansk fotograf gjorde grimme kraner i Sydhavnen til kunst

Keld Helmer-Petersen var en internationalt anerkendt fotograf og en pioner inden for modernistisk fotografi. En ny udstilling giver et indblik i hans historie og arbejdsproces.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den danske fotograf Keld Helmer-Petersen anses for at have været en pioner inden for modernistisk fotografi. Han er især kendt for at formidle sit syn på verden gennem sine abstrakte fotografier af ganske almindelige ting, som han evnede at finde helt særlige mønstre i.

Arkitektur, industri og infrastruktur er fremtrædende i Helmer-Petersens fotografier, og med sin udpræget æstetiske sans kunne han forvandle et billede af en grim kran på Sydhavnen til et smukt kunstværk.

Han opnåede international anerkendelse, og i det britiske magasin Creative Review blev han i 2007 omtalt som »den bedste fotograf, du ikke kender«. Og hans værker indgår ikke blot i samlinger herhjemme i Danmark, men også i udlandet – blandt andet i New York på Museum of Modern Art.

Keld Helmer-Petersen: Sydhavnen, 1960’erne © Estate of Keld Helmer-Petersen
Foto: Keld Helmer-Petersen: Sydhavnen, 1960’erne © Estate of Keld Helmer-Petersen

Keld Helmer-Petersens begyndte at knipse med kameraet i 1930’erne. Han slog for alvor igennem i 1948, da han udgav fotobogen ’122 farvefotografier’, hvor hans brug af farver blev anset for nytænkende. I 1950’erne og 1960’erne arbejdede han hovedsageligt med arkitektur- og designfotografi.

Nu har man samlet nogle af Helmer-Petersens centrale værker i fotoudstillingen ’Finding Beauty’ på Den Sorte Diamant. Med udstillingen ønsker man at give et indblik i den autodidakte fotografs arbejdsproces, historie og værker fra begyndelsen af 1940’erne og frem til hans død i 2013.

Den er inkluderet i Copenhagen Photo Festival og kan ses fra fredag 14. juni til 10. januar 2020.

Keld Helmer-Petersen: Sydhavnen, 1960’erne © Estate of Keld Helmer-Petersen
Foto: Keld Helmer-Petersen: Sydhavnen, 1960’erne © Estate of Keld Helmer-Petersen

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden