Bogen ’Godnat og sov godt’ forbliver på Gyldendals repertoire efter at den metode, bogen anvender til at få børn til at sove, er blevet revurderet af eksperter i ind- og udland, skriver forlaget i en pressemeddelelse.
’Godnat og sov godt’ vejleder forældre i, hvordan de kan putte børn uden at trøste dem, hvis de græder. Den populære selvhjælpsbog af Eduard Estivill og Sylvia de Béjar blev i efteråret 2018 udsat for kritik af en forældregruppe blandt andet på Facebook.








