Årets udgave af den traditionsrige krorevy i eksstatsministerens hjemby er svingende som et pendul, men har bestemt sine øjeblikke – og ganske mange af dem. Både dem med latter og med regulær poesi.

Græsted Revyen byder på åndssvage brandere af typen 'Selv om man er lille og tyk, kan man godt have tynd mave', men de medvirkendes charme og kemi redder dagen

De medvirkende har så tilpas meget charme og indbyrdes kemi, at man tilgiver dem manglen på sangstemme og dansetalenter.  PR-foto Peter Søndergaard
De medvirkende har så tilpas meget charme og indbyrdes kemi, at man tilgiver dem manglen på sangstemme og dansetalenter. PR-foto Peter Søndergaard
Lyt til artiklen

Man sidder lidt med angstens sved lurende i nakkehåret efter de første par numre af årets revy i nordsjællandske Græsted.

For det er ærligt talt ikke videre opløftende, hvad der indledningsvis bydes på. Først en sketch om en legetøjsbutik, hvor Jan Linnebjerg bliver tilbudt alskens krigerisk, seksualiseret og forbryderisk tøjeri til sin niece, og så en ævlebævledialog, der følges op af et regulært sort snak-nummer, hvor René Richardt fortæller en historie om en stor oplevelse i Jylland. Det er ikke rigtig morsomt, selv om skuespillerne gør gode miner og fremfører materialet, som om det var det.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her