0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forfatteren Anna Grue har brug for at sove mindst 9 timer: »Kan han da for helvede ikke bare gå og lade mig sove?«

Det er usselt og pinligt at have brug for at sove længe, mens A-mennesker er samfundets ægte helte, mener forfatteren Anna Grue, der helst skal sove 9-10 timer i døgnet. Hvis hun ikke får nok søvn, er hun kun sød ved sin hund dagen efter.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anders Rye Skjoldjensen
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Anna Grue kan med egne ord simpelt hen ikke finde ud af at sove.

Kultur

Om natten er der plads til både bøger, Bildsøe og prins Henrik: Søvnen er blevet en af den moderne verdens præstationer. Et kulturelt og flygtigt statussymbol, som det kan være svært at fange. I Politikens serie om søvn taler vi blandt andet med to forfattere – Thomas Korsgaard (læs her), der sover voldsomt, og her Anna Grue, der sover afbrudt og længe, som det fremgår nedenfor:


»Jeg har altid haft et stort søvnbehov. Jeg skal sove ni og helst ti timer i døgnet. Hvis jeg kun får seks, fungerer jeg ikke. Jeg bliver irriteret på folk, og jeg er ubehagelig. Jeg er dårligt selskab hele næste dag og kan ikke arbejde. Jeg er kun sød ved min hund«.

»Jeg havde små børn i 15 år, fordi jeg fik en efternøler. Jeg måtte indstille mig på altid at have børn i sengen og jævnligt blive vækket om natten i de år, og det var ikke rart. Der var jeg simpelt hen i underskud, fordi jeg havde fuldtidsarbejde og ikke kunne lægge mig og sove midt på dagen«.

»Så kom der nogle år, hvor det gik meget godt. Men så kom overgangsalderen, og så gik det helt galt, og det dårlige søvnmønster har jeg taget med mig ud af overgangsalderen. Jeg kan simpelt hen ikke finde ud af at sove. Hvis jeg tager en pille, og det gør jeg meget tit, kan jeg godt falde i søvn. Men risikoen for, at jeg vågner ved 2-3 tiden er meget stor. Hvis jeg er heldig, falder jeg hurtigt i søvn igen. Men det kan også ske, at jeg er vågen til 5-6 stykker. Der falder jeg til gengæld altid i søvn. De fleste dage behøver jeg ikke at stå op, men kan sove til klokken 11, så går det«.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Læs mere