0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politikens anmelder tog på baglæns byvandring: Byen åbner sig fra helt ukendte perspektiver, når man går baglæns gennem den

Ved at lade folk gå baglæns gennem byen udfordrer Johannes Bellinkx på svimlende vis vores oplevelse af tid og rum.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hele ens rumopfattelse bliver udfordret, når man går baglæns ad ellers kendte gader. Foto: Thomas Seest

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Undskyld, er du bange for fremtiden?«, spurgte en mand mig med glimt i øjet. For midt i mylderet omkring Torvehallerne gik jeg målrettet baglæns med store hørebøffer på. Han kunne også have spurgt, om jeg ikke skulle tage og se mig for. Men med sin kommentar om fremtidsangst ramte han lige ned i det projekt, jeg var i gang med: en baglæns performancevandring gennem byen.

Med ’Reverse’, som er del af Metropolis’ kunstneriske aktiviteter i byens rum, stiller den hollandske kunstner Johannes Bellinkx spørgsmål ved vores opfattelse af tid som noget fremadskridende ved helt fysisk at give deltagerne oplevelsen af at gå ’tilbage’, mens man bevæger sig fremad (en mere cirkulær tidsfornemmelse). Utroligt, hvad det kan gøre ved én bare at gå baglæns – her guidet af en hvid streg på jorden, men med blikket rettet lige ud mod omgivelserne.

Undervejs svimlede det for mig. Hele ens normale perception og rumorientering bliver udfordret. Alene det, at jo mere man går, jo mindre og fjernere bliver det, man ser på. Normalt er det stik modsat, men først nu skænker jeg det en tanke. Hvad gør det ved mit syn på fremtiden, at jeg bevæger mig med ryggen mod den? Står fortiden klarere, fordi jeg ser den forsvinde? Er koblingen af tid og retning bare en illusion?

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts