Kunstneriske laboratorier som Metropolis får os lokket ud på traveture gennem by og land med hørebøffer og indlagte performances og giver os mulighed for at se byen med nye øjne. Men vandreforestillinger er ikke et nyt fænomen: Deres rødder strækker sig tilbage til 1950’erne, skriver Monna Dithmer i denne kommentar.
Har du set folk gå baglæns i København for nylig?Kunsten bliver kun bedre af, at man tramper rundt i den
Engang gik man i teatret, satte sig ned og slugte det, der foregik på scenen. I dag er publikum ofte en lige så stor del af forestillingen - ikke mindst i byvandringerne. Foto: Thomas Seest
Lyt til artiklen
Henter...
Her i ugens løb har københavnere og turister i området omkring Israels Plads måske undret sig over at se folk med store hørebøffer gå baglæns gennem gaderne. Ligesom en del beboere i Sydhavnen for et par uger siden fik deres weekend beriget eller spoleret af en karavane af folk, der traskede i hælene på to sangere med rullekufferter eller lod sig føre frem og tilbage langs slusen af musikere, der rytmisk tæskede løs på metal eller råbte digte til hinanden gennem en megafon.
Hvad går det ud på?
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
