Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rapperen A$AP Rocky er varetægtsfængslet i Sverige indtil 25. juli, sigtet for overfald.
Foto: Andrew Burton/Ritzau Scanpix

Rapperen A$AP Rocky er varetægtsfængslet i Sverige indtil 25. juli, sigtet for overfald.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sverige nægter at blande sig i fængslet USA-rappers sag

Den svenske statsminister hjælper ikke i sag om den amerikanske rapper A$AP Rocky, der er fængslet i Sverige.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den amerikanske rapper A$AP Rocky, som sidder varetægtsfængslet i Sverige, får ingen særbehandling trods sin stjernestatus i det internationale musikmiljø.

Det oplyser den svenske statsminister, Stefan Löfven, i en udtalelse lørdag. Her tydeliggør han, at 'alle er lige for loven, selv besøgende fra andre lande'.

»Den svenske regering hverken kan eller vil forsøge at påvirke anklagere eller domstole«, siger han i udtalelsen ifølge den svenske avis Expressen.

USA's præsident, Donald Trump, er ellers personligt gået ind i sagen om at få musikeren frigivet. Men det kommer tilsyneladende ikke til at spille en rolle for rapstjernen, at han har en præsident i ryggen.

»Jeg kan forstå, at præsident Trump er personligt interesseret i en af de tilbageholdte amerikanere. Han har givet udtryk for, at han gerne vil tage en samtale om det, og det er selvfølgelig positivt«, siger Löfven.

Fængslet efter gadeslagsmål

A$AP Rocky, hvis borgerlige navn er Rakim Mayers, blev anholdt kort efter midnat 3. juli. Det skyldes, at han angiveligt var med i et gadeslagsmål i den svenske hovedstad 30. juni.

Den 30-årige rapper sigtes for overfald, og fredag forlængede byretten i Stockholm hans varetægtsfængsling med en uge, indtil 25. juli.

A$AP Rockys advokat, Slobodan Jovicic, har sagt, at hans klient handlede i selvforsvar.

Støtte fra Bieber og Frank Ocean

Sagen har fået stor opmærksomhed, og flere store amerikanske og canadiske musikere opfordrede Trump til at gå ind i sagen.

Det gælder blandt andre Kanye West og hans kone, Kim Kardashian West, mens Post Malone, Justin Bieber, Nicki Minaj og Frank Ocean har udtrykt offentlig støtte til den fængslede rapper.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden