Vi suser gennem natten. Ud ad landevejen, via småveje, hårnålesving, op over et bjerg og så nedad. Da lygterne slukkes, er alt sort, og undervejs er vores telefoner gået døde. Vi er nu fremme ved det lille hus uden hverken internet- eller telefonforbindelse, hvor vi holder ferie. Nøglen sidder i døren.

Af vane griber vi ud efter telefonerne, idet vi vågner. Da vi spiser morgenmad, skimter jeg omridset af min yngste søns smartphone i hans shortslomme. Vi har været her to gange før, men siden sidst har også han fået en telefon, så i år er vi fire junkier på nedtrapning.