Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste


   Placido Domingo afviser beskyldningerne om for seksuel chikane, men han siger samtidig, at meget har ændret sig i de seneste år og at han er ked af det, hvis nogen har følt sig krænket af ham trods de bedste intentioner fra hans side. (arkivfoto)
Foto: Richard Drew/Ritzau Scanpix

Placido Domingo afviser beskyldningerne om for seksuel chikane, men han siger samtidig, at meget har ændret sig i de seneste år og at han er ked af det, hvis nogen har følt sig krænket af ham trods de bedste intentioner fra hans side. (arkivfoto)

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Placido Domingo beskyldes for sexchikane

Operastjernen Placido Domingo kalder det smertefuldt, hvis han har gjort nogen kvinder kede af det, men siger, at han altid har haft gode hensigter.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den spanske operastjerne Placido Domingo bliver af en række kvinder beskyldt for sexchikane.

Ni kvinder hævder ifølge nyhedsbureauet AP, at Placido Domingo har afkrævet dem sex i bytte for roller.

Placido Domingo, der i dag er 78 år, har vundet flere grammyer og regnes for en af de absolut største tenorer gennem tiden. Men der er en anden, mørkere side af ham end den charmerende og hårdt arbejdende tenor, hævder AP. En side som længe har været en offentlig hemmelighed i operabranchen.

Otte sangere og en danser siger til nyhedsbureauet, at de har været udsat for seksuel chikane af Placido Domingo i en periode fra slutningen af 1980’erne og tre årtier frem.

En af kvinderne siger, at han på et tidspunkt stak sin hånd ned i hendes nederdel, tre andre siger at han gav dem »våde kys« mod deres vilje i henholdsvis et omklædningsrum, et hotelværelse og under en frokost.

»En forretningsfrokost er ikke mærkelig. Men at blive holdt i hånden under en forretningsfrokost er mærkeligt - det samme er det at få lagt en hånd på sit knæ. Han skulle altid røre på den ene eller anden måde. Og altid kysse én«, siger en af kvinderne, der ønsker at være anonym.

Flere andre kvinder fortæller, hvordan Placido Domingo igen og igen forsøgte at få dem med ud på en date, selv om han var gift.

Og mere end 30 andre sangere, dansere, musikere og scenearbejdere beretter, hvordan de har overværet situationer, hvor Placido Domingo har opført sig seksuelt upassende over for yngre kvinder.

Domingo: Tiden er en anden i dag

Placido Domingo afviser i en erklæring beskyldningerne, som han kalder »dybt foruroligende« og »ukorrekte« i den form, som de er blevet præsenteret.

»Men ikke desto mindre det er smertefuldt at høre, at jeg muligvis har gjort nogen kede af det eller ubehageligt til mode - uanset hvor længe siden det er, og uanset mine gode intentioner. Jeg troede, at alle mine interaktioner og forhold var velkomne og gensidige«.

»Folk, der kender mig, eller har arbejdet sammen med mig, ved, at jeg ikke er en person, der bevidst har ønsket at forvolde skade eller krænke andre«, hedder det i erklæringen, hvor Placido Domingo samtidig peger på, at tiden er en anden i dag end det han begyndte i branchen for et halvt århundrede siden.

»Omvendt anerkender jeg, at de standarder, som vi bliver målt på og skal måles på i dag, er meget anderledes, end de var tidligere. Jeg er så heldig at have haft en karriere på mere end 50 år med opera og vil leve op til de højeste standarder«, siger Placido Domingo.

Kun én står frem med navn

Kun en af de 9 kvinder har ønsket at stå frem med navn, Patricia Wulf, som sang med Placido Domingo i operaen i Washington.

Hun fortæller, hvordan Placido Domingo aften efter aften ville spørge hende om det samme, når stykket var slut.

»Han ventede altid på mig i korridoren. Så kom han helt hen til mig og sagde med en lav stemme, ’Patricia, skal du virkelig gå hjem i aften’«, siger Patricia Wulf, som med tiden udviklede måder at gemme sig for ham på, enten bag en søjle eller i sit omklædningsrum, indtil hun var sikker på at kunne gå hjem i fred.

»Så snart jeg kom ud, tænkte jeg ’ødelagde jeg lige min karriere’?«, siger hun til AP.

De øvrige otte kvinder har ønsket at være anonyme af hensyn til deres karriere og fordi de frygter at blive chikaneret yderligere, hvis de står frem med navn.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Flere af kvinderne har i forvejen en oplevelse af, at deres afvisninger af Placido Domingo har haft negative konsekvenser for deres karriere.

Ingen af kvinderne har lagt håndfast dokumentation frem i form af eksempelvis telefonbeskeder, men AP har blandt andet talt med personer som de tidligere har betroet sig til, for at få bekræftet historierne så godt som det nu kan lade sig gøre.

AP skriver samtidig, at mønsteret i kvindernes historier på mange måder ligner hinanden ved, at Placido Domingo gentagne gange har ringet til dem om aftenen og udtrykt interesse for at hjælpe dem med deres professionelle virke, hvis de ville mødes med ham privat.

To af de 9 kvinder lod sig overtale, fordi de ikke mente at kunne tillade sig at afvise en mand i hans magtfulde position. En af kvinderne siger, at hun havde sex med Placido Domingo to gange.

Den ene gang var angiveligt på Biltmore hotel i Los Angelses, hvor Placido Domingo ifølge kvinden efterlod en 10-dollar-seddel med en tilhørende besked:

»Jeg ønsker ikke, at du skal føles dig som en prostitueret, men på den anden side skal du heller ikke betale for din parkering«, stod der.

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden