Lige så længe jeg kan huske, har jeg bøvlet med balancen mellem et sugende behov for tryghed og et skrigende behov for frihed. Lur mig, om der ikke skulle være et par andre sjæle på denne overbefolkede klode, som også kender det evige ying og yang-agtige tovtrækkeri mellem autonomi og fællesskab.
Jeg ville ønske, at der var lige præcis så meget mere af en af delene, at jeg kunne udråbe en vinder. Hvis trygheds-Eva for eksempel vandt, ville jeg finde mig et fast arbejde, hvor jeg ikke behøvede realisere så meget som en flig af mig selv, snuppe en kop Honey Lavender Stress Relief og synke ned i den kernefamilie-kærlighed, som omgiver mig, og som jeg burde sætte mere pris på. Trygheds-Eva værdsætter nemlig ting, mens de er her – få, men solide fugle i hænder, ikke på tage og så videre.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
