Den er godt nok snublende tæt på at blive revet ned, efter at den blev strøget fra listen over fredede bygninger i Danmark.
Men vikingeskibshallen i Roskilde er ikke desto mindre et så fremragende eksempel på god arkitektur, at arkitekt Erik Christian Sørensens hovedværk fra 1969 nu kommer på listen over de 100 mest væsentlige og repræsentative betonbygninger i Europa fra det 20. århundrede.