Et af de få steder, det regnede sidste torsdag, var i Nykøbing Mors. Måske en hilsen fra Aksel Sandemose til det 7. kulturmøde i forfatterens fødeby. Himlen over Limfjordens vande var i hvert tilfælde ikke vasket ren, da gæsterne begyndte at ankomme til byen.
Vi tror nemlig, at vi er noget – os kindkyssende kulturtyper og kendisser, der i 48 timer indtager området omkring det nedlagte gasværk sammen med 30.000 kulturinteresserede borgere. Under mødet vokser Nykøbing Mors til firdobbelt størrelse. Unge og gamle, tilrejsende og lokale deltog i år i de 550 samtaler, koncerter, performances og debatter i telte og på scener ude og inde i sol og regn. Det voksende antal deltagere skyldes dog næppe Kulturmødet Mors’ nye treårige tema ’Culture Matters’. Det ikke et udfordrende eller kontroversielt udsagn for deltagerne.








