0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ukrainsk filminstruktør meldes løsladt i fangeudveksling

I en fangeudveksling mellem Rusland og Ukraine er filmmanden Oleg Sentsov angiveligt blevet løsladt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Sergey Pivovarov/Ritzau Scanpix
Foto: Sergey Pivovarov/Ritzau Scanpix
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den ukrainske filminstruktør Oleg Sentsov er efter fem års indespærring i et russisk fængsel blevet løsladt og på vej hjem.

Det er sket i forbindelse med en større fangeudveksling mellem Ukraine og Rusland.

Det fremgår af et opslag på Facebook, som den ukrainske statsanklager har delt på det sociale medie, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Oplysningerne er ikke bekræftet fra officiel side.

Men torsdag skrev de russiske nyhedsbureauer Interfax og Tass, at Sentsov var blevet overflyttet fra et fængsel i den arktiske del af Rusland til et arresthus i hovedstaden Moskva i forbindelse med en 'mulig udveksling af indsatte'.

Blandt de øvrige løsladte er søfolk fra Ukraine.

En ukrainsk domstol har samtidig løsladt en russisk journalist, der var beskyldt for at støtte prorussiske separatister i Ukraine.

Det er ikke oplyst, hvor mange personer udvekslingen omfatter.

Dømt for at sprænge statue af Lenin i luften

Filminstruktøren Oleg Sentsov har siddet fængsel siden 2014, da han blev anholdt på halvøen Krim.

Siden blev han idømt en lang straf for brandstiftelse af partikontorer på Krim og for planer om at sprænge en statue af Lenin i luften.

Rusland hævder, at Oleg Sentsov har erkendt sin skyld i dette. Men det har filminstruktørens advokat afvist.

Sentsov har kritiseret Ruslands annektering af den ukrainske halvø Krim. Han var også aktiv i oprøret mod Ukraines prorussiske tidligere præsident Viktor Janukovitj i vinteren 2013-2014.

Viktor Janukovitj flygtede til Rusland i 2014, og Rusland rykkede ind og overtog Krim, hvilket førte til sanktioner fra blandt andet EU.

Oleg Sentsov har i en lang periode sultestrejket bag tremmer.

I december sidste år modtog han Sakharov-prisen, der er Europa-Parlamentets årlige pris for tankefrihed.

Sentsov debuterede som filmmager i 2011 med lavbudgetfilmen 'Gamer' til blot 130.000 kroner. Han stod bag både manuskript, instruktion og produktion. Filmen blev vist på flere festivaler i Europa.

ritzau

Annonce

Læs mere