James Joyce (1882-1941) var en frækkert. De breve, han skrev til sin Nora, mens hun var i Trieste, og han var på besøg hjemme i Dublin, er pragtfulde i deres ærlighed omkring begær. Han vender flere gange tilbage til dengang på stranden uden for Dublin, da hun første gang tilfredsstillede ham med hånden, og når man har læst de private breve, som altså ikke har lov at forblive private, har man ikke vanskeligt ved at forstå, hvorfor både ’Dubliners’, ’Portræt af kunstneren som ungt menneske’ og ’Ulysses’ i den grad gennemstrømmes af netop erotisk lyst.
Forfatteren levede og åndede for den side af tilværelsen. Det, han først og fremmest ville, ud over at blive en udødelig forfatter, var at forlyste sig med sin kone. Som dreng havde han gået i jesuiterskole, men brød med religionens kyske dogmer efter at have besøgt Dublins bordeller.
