Hendes baller er blottet, og brysterne skvulper i takt med bølgerne. Hans hænder kærtegner hendes solbrændte krop og trækker hende ned på håndklædet, der hurtigt bliver dækket af sand, som berøringerne bliver flere, og kyssene bliver længerne, mere inderlige. Liderlige.
Omkring dem ligger tomme colaflasker tilfældigt arrangeret mellem plastikposer, engangsbestik og vanddunke.
Vi er beskidte her hos Pornhub, men det behøver vores verdenshave ikke at være.
Lydene der kommer fra parret, der nu er smeltet sammen i pulserende bevægelser, sender tankerne på himmelflugt. Men da en gruppe mennesker iklædt hvide heldragter begynder at rengøre stranden for plastisk affald, er man straks sendt tilbage til virkeligheden, selv om parret lidenskabeligt fortsætter akten.
Og det er meningen. Desværre for dem, der har klikket sig ind på pornosiden ’Pornhub’, for at mærke et par sekunders komplet ekstase. Men heldigt for klimaet.
Jeg har aldrig før været så stolt af at onanere.
Scenen herover stammer nemlig fra en kampagne kreeret af Pornhub, der skal sætte fokus på forurening af verdenshavene. Videoen skal vise, hvordan forurening kan ødelægge en ellers smuk scene.
»Vi er beskidte her hos Pornhub, men det behøver vores verdenshave ikke at være«, forklarer vicedirektør for Pornhub Corey Price.
’Dirtiest porn ever’ som videoen hedder, er optaget på en af verdens mest forurenede strande. For hver gang man ser videoen, støtter man automatisk arbejdet med at redde verdenshavene.
Onanerende brugere redder klimaet
Sideløbende med den noget anderledes pornovideo har Pornhub skabt en hjemmeside, hvor deres brugere kan finde hjælp til at minimere deres forbrug af engangsplastik.
Rådene lyder blandt andet: Køb så lidt plastik som muligt, genbrug al engangsplastik og ryd op efter dig selv - også når du bruger naturen til at ’hygge’ dig.
Jeg er her for at gøre mit arbejde. Udstyret med min ene hånd hjælper jeg planeten
Organisationen Ocean Polymers har samarbejdet med Pornhub for at skabe kampagnen, og de tror på, at dette er en effektiv måde at nå ind til dem, der ellers ikke opmærksomme på, hvor meget de selv medvirker til forurening. Og rækkevidden for kampagnen er i teorien enorm, for Pornhub har over 40 million aktive besøgende hver dag.
Og noget tyder på at brugerne indtil videre er vilde med ideen.
»Jeg er her for at gøre mit arbejde. Udstyret med min ene hånd hjælper jeg planeten«, skriver brugeren SKYRIMSHUFFLE.
Og YourMomSlayer skriver, at »jeg har aldrig før været så stolt af at onanere«, mens brugeren Jethro0 foreslår, at Pronhub næste gang skal lave en pornofilm i den brændende del af Amazonas.
»Det ville være den ’varmeste’ pornovideo nogensinde. Host-host«, skriver Jethro0.
’Grøn’ porno
Ocean Polymers arbejder på at søsætte et ombygget tankskib, der kan opsamle plastik fra verdenshavene og omsætte det til brændstof. Og det er det projekt kampagnens penge går til.
Men det er ikke første gang, at pornosiden, udnytter sit store publikum til at gøre noget ved klimaproblemerne. For kort tid siden lancerede Pornhub kampagnen ’Beesexual’ (bi-seksuel) for at redde verdensbestanden af bier.
Hjemmesiden har også skabt et teknologisk ’Wankband’, der omdanner dine seksuelle aktiviteter til genanvendelig energi.
Det er porno med grøn samvittighed.
fortsæt med at læse
»Det er meget a la ’Mads og Monopolet’, bare om sex«
-
Pornomastodont sløser med dine data: Når du ser porno, kan du ikke vide dig sikker på, hvem der kigger med
-
Klassens tykke pige forvandles til internetdominatrix: ThunderKitKat ryster røv og gør klamme mænd lykkeligt liderlige
-
Tidligere Disney-stjerne skal instruere ’modernistisk’ pornofilm for verdens største pornohjemmeside







