Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mario Anzuoni/Ritzau Scanpix
Foto: Mario Anzuoni/Ritzau Scanpix

Bella Thorne, der er kendt fra Disneys 'Shake It Up' har instrueret pornofilmen 'Her & Him', som kan ses på Pornhub til september.

Tidligere Disney-stjerne skal instruere ’modernistisk’ pornofilm for verdens største pornohjemmeside

Bella Thorne, der som barn var stjerne i en Disney-serie, springer ud som pornoinstruktør. Hendes nye film er en del af Pornhubs Visionaries Director’s Series, der skal bidrage med større variation inden for porno.

Film og tv

En ung mand i 20’erne falder en dag over en besked på sin kærestes telefon. Det ødelægger deres morgenrutine og forvandler alting til et møde mellem to mennesker, der er fuldstændig ude af kontrol, og som er ladet med seksuel energi.

Det er grundlaget for Disney-stjernen Bella Thornes nye pornofilm, ’Her & Him’, der bliver præsenteret på The Oldenburg Film Festival i Tyskland 11. september. Herefter vil den være tilgængelige for alle med et Pornhub Premium-abonnement. Det skriver The Independent og CNN.

Filmen er ifølge Pornhubs vicepræsident, Corey Price, en »modernistisk og seksuel eksplicit« ’Romeo og Julie’-inspireret fortælling om to elskere.

Den udkommer som en del af pornohjemmesidens Visionaries Director’s Series, hvor debutfilm lavet af ’uventede gæsteinstruktører’ skal bidrage til at mangfoldiggøre produktionen af pornofilm – og hjælpe med at skabe en større variation i pornoen med henblik på brugerne.

Fra gyser til porno

Den 21-årige amerikanske skuespiller, model og danser er blandt andet kendt fra Disney-serien ’Shake It Up’, der blev sendt første gang i 2010.

I et bag-om-filmen-klip på YouTube fortæller Bella Thorne, at hun faktisk ønskede at producere en julegyserfilm. I stedet er hun endt med at lave en ifølge sig selv »meget smuk, æterisk film«, som var interessant og sjov at producere. Hun beskriver ligeledes, at hun er glad for, at Pornhub hoppede med på ideen – det var der nemlig ikke andre producenter, der gjorde:

»De fleste er ret bange for at lave en film som denne, fordi den omhandler dominans og underdanig adfærd mellem en mand og en kvinde – og hvordan forholdet mellem dem kan udvikle sig til at blive ret brutalt«, fortæller hun.

Pornhubs vicepræsident fortæller, at den tidligere Disney-stjernes kreativitet og fantasi især kommer til udtryk, i takt med at filmen skrider frem. Derudover tager hun seerne med på en »passioneret og lystfuld rejse«, hvor pornoskuespillerne Abella Danger og ’Small Hands’ er hovedrolleindehavere, mens rapperen Mod Sun bidrager med et musikalsk baggrundstæppe, skriver The Independent.

Bella Thorne kom på manges læber, da hun i et interview i juli med Good Morning America fortalte, at hun betragter sig som panseksuel.

»Ved du, hvad jeg tænder på? Det behøver ikke at være en kvinde eller en mand – en han, hun, dem eller det. Jeg tænder på personligheder«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden