Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix

Cecilienhof Palace er et palads i Potsdam, Brandenburg, Tyskland bygget fra 1914 til 1917. Cecilienhof var det sidste palads bygget af Hohenzollerns Hus, der styrede Kongeriget Preussen og det tyske Rige indtil slutningen af ​​1. Verdenskrig.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Gigantisk erstatningskrav 100 år efter: Kejser Wilhelms efterkommere kræver uvurderlig kunst og paladser tilbage

Familien Hohenzollern har en gang før genvundet deres rigdom efter at have mistet det hele. Nu forsøger de igen, men kritikere sætter spørgsmålstegn ved deres indblanding i Anden Verdenskrig.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Selv om der er gået et helt århundrede, siden det tyske monarki blev væltet, flyder det blå blod stadig stærkt gennem kongefamiliens efterfølgere. Så stærkt, at de nu mener, det er på tide, at de igen får ejerskab over de storslåede ejendomme og uvurderlige kunstværker, familien fik konfiskeret under Anden Verdenskrig.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er tale om Hohenzollern-familien, der er efterkommere af kejser Wilhelm II, den sidste tyske hersker og konge af Preussen (1888-1918). I løbet af 1945 konfiskerede Sovjetunionen en lang række kunstværker og ejendomme fra familien. Heriblandt det storslåede Cecilienhof Palads, der ligger nær Berlin.

Familien nedgør sig selv, ved at fremsætte urimelige krav

Paladset er bygget af Hohenzollern-familien og er også stedet, hvor Potsdamkonferencen, der markerede slutningen af Anden Verdenskrig, fandt sted. Til mødet var både Josef Stalin, Harry Truman og Winston Churchill til stede. Og det er blot én blandt mange ejendomme, som Hohenzollern-familien blev frataget for over 70 år siden.

Thomas Warnack/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Warnack/Ritzau Scanpix

Hohenzollern slot nær Bisingen i det sydlige Tyskland.

I dag hører de fleste af ejendommene under den tyske stat og er i en række kulturinstitutioners varetægt. Herunder Haveforeningen Berlin-Brandenburg, Den Preussiske Kulturarvsforening og Foreningen for Tyske Historiske Museer.

Siden august 2013 har familien holdt hemmelige møder med især de tyske kulturinstitutioner – nogle gange i selveste Angela Merkels kanslerbygning – for at diskutere bygningernes ejerskab.

Alt dette er først kommet frem i offentligheden denne sommer, efter at den tyske avis Der Spiegel afslørede flere af de mørklagte møder. Den tyske kulturminister har senere hen bekræftet historien.

»Urimelige krav«

Selv om familien Hohenzollern ejede mange storslåede ejendomme og kunstskatte inden Anden Verdenskrig, er det ikke ensbetydende med, at de ifølge tysk lovgivning har retten til dem.

I 1994 indførte den tyske regering en lov, der betyder, at hvis man har fået frataget sin ejendom af Sovjetunionen, har man ret til at få kompensation, men kun hvis man ikke har »udvist betydelig støtte til det nazistiske regime«.

Og det er netop humlen ved det hele. For der er en del kritikere, der sætter spørgsmålstegn ved, hvordan Hohenzollern-familien var indblandet i Anden Verdenskrig. Kejser Wilhelm II spillede nemlig en stor rolle i Første Verdenskrig, hvor hans ambivalente ageren var med til at øge risikoen for krig.

Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix

Cecilienhof Palads

Familien Hohenzollerns rødder kan spores langt tilbage. Fra 1701 og frem til oprettelsen af det tyske kejserdømme i 1871 sad familien på tronen i det preussiske kongedømme. Senere ledede de det tyske kejserdømme, indtil kejser Wilhelm II blev tvunget til at abdicere i 1918. Familien flygtede derefter i eksil til Holland.

Den royale familie blev dengang frataget alle dens ejendomme uden kompensation, men i 1926 blev der indgået en aftale om kompensation på et svimlende millionbeløb. Dertil fulgte også flere af de ejendomme, som familien igen kæmper for at vinde tilbage. Langt de fleste ejendomme ligger omkring Berlin, men der er også nogle rundt om i verden – endda så langt væk som Namibia.

Hele diskussionen om, hvor meget familien Hohenzollern igen kan gøre krav på, har vakt flere kritiske røster til live. Blandt andet forbundsstaten Brandenburgs viceministerpræsident, Christian Görke, har udtalt, at »familien nedgør sig selv ved at fremsætte urimelige krav«.

Men familien advokat insisterer på, at »det hele er bygget på lovgivningen«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden