Er det Pieter Bruegel den ældre, som er ophavsmand til et værk, som Statens Museum for Kunst i mange år har tilskrevet ham? Det mener museet nu at kunne føre bevis for, som du kan læse i denne artikel.
Her har vi samlet fem af den store malers mest kendte værker. Eller måske skulle man rettere sige: Værker, hvor alle er enige om, at Pieter Bruegel den ældre er kunstneren:
1Jægernes hjemkomst. 1565. Wien, Kunsthistorisches Museum: Det er både kendt som ’Jægernes hjemkomst’ og ’Jægere i sneen’. Og den sidste titel er nok mest dækkende, for billedet af dette snedækkede landskab indgår i en samlet skildring af årets måneder, som Niclaes Jonghelinck, en velhaver fra Antwerpen, havde bestilt hos Bruegel i 1565.
Da hvert billede i serien formentlig omfattede to måneder, må der have været seks malerier i det hele. Men kun fem er bevaret. Her står månederne december og januar for tur. Sådanne skildringer af de skiftende årstider har været kendt siden 1400-tallet.
