0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
PR-foto: Iris Rijskamp
Foto: PR-foto: Iris Rijskamp

Anna Aagard Jensen vil med sine kunstværker gøre op med måden, hvorpå kvinder og mænd sidder i det offentlige rum.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk kunstner censureret i Kina: Bænk for kvinder var for provokerende

En bænk lavet af den danske kunstner Anna Aagaard Jensen, som kun må benyttes af kvinder, står på et galleri i den kinesiske storby Guangzhou. Men det er kun værket og ikke budskabet bag, som gæsterne kan opleve.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Så blev den danske kunst ramt af kinesisk censur.

En bænk lavet af den danske kunstner Anna Aagaard Jensen, som kun må benyttes af kvinder, står nu på galleri K11 i den kinesiske storby Guangzhou. Men det er kun værket og ikke budskabet bag det, som gæsterne kan opleve.

Bænken i sig selv er nemlig ikke problemet; det er det feministiske budskab, som sætter fokus på en gruppe af fem kinesiske kvinder, der kalder sig ’Feminist Five’.

Gruppen blev anholdt tilbage i 2015, da de ville demonstrere mod seksuelle overgreb i den offentlige transport i Kina.

Kønsroller og manspreading

Netop diskussionen om kønsroller i det offentlige rum er det, Jensen sætter fokus på med tidligere kunstværker og nu med bænken, som er hendes seneste kunstværk.

I en artikel til DR fortæller hun, at kunstværkerne skal gøre op med den måde, som kvinder og mænd ofte sidder på i det offentlige rum. Hun forklarer, at kvinder ofte sidder med krydsede ben, og at mænd ofte sidder med spredte ben og dermed fylder mere.

Med stolene vil Jensen opfordre kvinder til at kræve deres plads i det offentlige rum, og det kan bl.a. gøres med flere spredte ben. De spredte ben går ofte under navnet manspreading, som især betegner mænd, der fylder mere end nødvendigt i det offentlige rum, eksempelvis med spredte ben.

Anna Aagaard Jensen fortæller, at kunstværket er en del af en større udstilling bestående af forskellige værker fra en række internationale kunstnere. Om censuren siger hun til DR:

»Jeg sagde mit navn og lidt om min baggrund, og så introducerede jeg ellers historien om de fem feminister, men det blev slet ikke oversat for publikum«.

Jensen er ærgerlig over censuren, da hun mener, at en stor del af den samlede oplevelse går tabt uden budskabet:

»Inden jeg tog afsted, havde jeg egentlig en forhåbning om, at jeg ikke ville blive censureret, men da jeg fik at vide, at det var tilfældet, blev jeg frustreret. For mig er budskabet 50 procent af værket«.

Kina tur-retur

Selv om hun ikke selv er helt tilfreds med håndteringen af værket, er bænken blevet modtaget positivt af gæsterne på galleriet. Jensen fortæller, at hun godt kunne tænke sig at arbejde i Kina igen, dog kun med gallerier, der vil videreformidle hendes budskab.

»Jeg vil vildt gerne tilbage, men det skal være hos nogle mennesker eller en institution, der ligesom mig mener, at det er relevant at kigge på ligestilling, ellers har jeg ikke noget at lave derovre«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden