Så blev den danske kunst ramt af kinesisk censur.
En bænk lavet af den danske kunstner Anna Aagaard Jensen, som kun må benyttes af kvinder, står nu på galleri K11 i den kinesiske storby Guangzhou. Men det er kun værket og ikke budskabet bag det, som gæsterne kan opleve.
Bænken i sig selv er nemlig ikke problemet; det er det feministiske budskab, som sætter fokus på en gruppe af fem kinesiske kvinder, der kalder sig ’Feminist Five’.
Gruppen blev anholdt tilbage i 2015, da de ville demonstrere mod seksuelle overgreb i den offentlige transport i Kina.
Kønsroller og manspreading
Netop diskussionen om kønsroller i det offentlige rum er det, Jensen sætter fokus på med tidligere kunstværker og nu med bænken, som er hendes seneste kunstværk.
I en artikel til DR fortæller hun, at kunstværkerne skal gøre op med den måde, som kvinder og mænd ofte sidder på i det offentlige rum. Hun forklarer, at kvinder ofte sidder med krydsede ben, og at mænd ofte sidder med spredte ben og dermed fylder mere.
Med stolene vil Jensen opfordre kvinder til at kræve deres plads i det offentlige rum, og det kan bl.a. gøres med flere spredte ben. De spredte ben går ofte under navnet manspreading, som især betegner mænd, der fylder mere end nødvendigt i det offentlige rum, eksempelvis med spredte ben.
Anna Aagaard Jensen fortæller, at kunstværket er en del af en større udstilling bestående af forskellige værker fra en række internationale kunstnere. Om censuren siger hun til DR:
»Jeg sagde mit navn og lidt om min baggrund, og så introducerede jeg ellers historien om de fem feminister, men det blev slet ikke oversat for publikum«.
Jensen er ærgerlig over censuren, da hun mener, at en stor del af den samlede oplevelse går tabt uden budskabet:
»Inden jeg tog afsted, havde jeg egentlig en forhåbning om, at jeg ikke ville blive censureret, men da jeg fik at vide, at det var tilfældet, blev jeg frustreret. For mig er budskabet 50 procent af værket«.
Kina tur-retur
Selv om hun ikke selv er helt tilfreds med håndteringen af værket, er bænken blevet modtaget positivt af gæsterne på galleriet. Jensen fortæller, at hun godt kunne tænke sig at arbejde i Kina igen, dog kun med gallerier, der vil videreformidle hendes budskab.
»Jeg vil vildt gerne tilbage, men det skal være hos nogle mennesker eller en institution, der ligesom mig mener, at det er relevant at kigge på ligestilling, ellers har jeg ikke noget at lave derovre«, siger hun.
fortsæt med at læse
