Hvad betyder det for ens barndom, når man oplever, at ens far er voldelig over for ens mor?
For nogle børn betyder det, at de tilbringer noget af barndommen på et krisecenter, eksempelvis Dannerhuset midt i København, hvor den trafikerede Gyldenløvesgade møder Nansensgade. På vinduerne er der malet røde kvindetegn, og på væggene vil der fremover hænge en række portrætfotografier af fotograf Marie Hald.
I alt 15 kendte og anonyme kvinder, der har levet med vold i nære relationer, har medvirket til portrætserien, og deres fortælling skal bryde tabuet omkring vold mod kvinder og børn.
På et af portrætterne ser man søstrene Christina og Pernille Rosendahl, henholdsvis filminstruktør og musiker. I deres barndomshjem var nætterne det værste. Det var der, deres far angreb deres mor.
For Christina Rosendahl, der er ældst, betød det, at hun kiggede på. Det følte hun, at hun skulle.
»Jeg holdt øje og prøvede at finde ud af, om hun var ved at dø«, har hun tidligere fortalt i et interview om barndomsårene med natlig vold. Til sidst flygtede familien fra faren til et midlertidigt skjul hos en lægefamilie, hvor børnene ikke måtte kigge ud ad vinduet. Hvad nu hvis faren havde opsøgt adressen og fik øje på dem?
»Jeg har ikke haft en eneste dag i hele mit liv, hvor jeg ikke har tænkt på min mor og min far og på de scener, jeg har oplevet«, har Christina Rosendahl sagt om sin barndom.
Som voksen vidste Christina Rosendahl derfor også, at hvis nogen skulle lave en dokumentarfilm om livet inden for Dannerhusets historiske vægge, som danner rammen om et krisecenter for voldsramte kvinder og deres børn – så var det hende. Det blev i 2018 til dokumentaren ’Vold i kærlighedens navn’, hvor instruktøren i fem år var en flue på væggen til terapisessioner i det gamle hus. Nu er hun et ansigt på væggen i stedet.
Udstillingen kan ses ved ferniseringen 7. oktober og på Kulturnatten, men man skal skynde sig, for der er rift om billetterne, oplyser organisationen Danner.
Alternativt kan portrætterne ses i forbindelse med deltagelse i de foredrag i huset, der afholdes cirka en gang om måneden.
Hvert år bor cirka 1.700 kvinder og lige så mange børn ifølge Danner på krisecenter i Danmark.
fortsæt med at læse
