0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Instruktør Christina Rosendahl voksede op med en voldelig far: »Jeg er trænet i at være i et rum, hvor nogle er ved at slå hinanden ihjel«

Instruktør Christina Rosendahl har i fem år haft sin gang i krisecenteret Dannerhuset, hvor ingen dokumentarist tidligere har fået lov at filme. Til sidst besluttede hun, at hun ikke kan fortælle de voldsramte kvinders historie uden samtidig at fortælle sin egen. Som barn sad hun i et hjørne nat efter nat og betragtede sin fars voldelige overfald på moren. Siden fulgte flugt, terapi og tilgivelse. Og en storesøsters evige trang til at passe på alle, også sneglene på asfalten.

FOR ABONNENTER



Det er ikke sådan, at hun er blevet en anden. Men den lille piges hemmeligheder vrister hun sig som voksen ud af.

Vi skal tale om hendes nye dokumentarfilm, ’Vold i kærlighedens navn’, der følger hverdagen på krisecenteret Danner, hvor voldsramte kvinder kan bo eller få praktisk og terapeutisk rådgivning. Selv om hun i filmen kun befinder sig bag kameraet, smelter dokumentarens tema sammen med hendes eget liv og barndom. Det er det, vi skal tale om, har vi aftalt. Om moradset under overfladen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce