På indersiden af en statsministers liv:
Hun var forberedt på alt. Undtagen ... det, der skete!
I mere end seks år har Politikens fotograf Mads Nissen fulgt Mette Frederiksen bag døre, der ellers er lukkede. Denne eksklusive fotofortælling er fra hendes første periode som statsminister.
Det er en særlig fortælling om en politiker – og tre usædvanlige, uforudsigelige år.
Det er billedet af Mette Frederiksen, der forsøger at overhale sig selv på spinningcyklen en tidlig morgen – mens hun synger med på ’For evigt, måske for evigt’.
Det er Mette Frederiksen i vild dans ned ad gangene på Christiansborg.
Det er en statsminister, der træt, træt, træt – og urolig – bøjer sig ind over sit skrivebord og skjuler ansigtet i hænderne.
Og det er statsministerens søn, der sent på natten kaster sig forover og brøler sin glæde direkte ind i kameraet, da det står klart, at hans mor har vundet valget. Igen.
Det er billeder taget, mens hun har haft vagten. Magten. Og den berømte nøgle til Statsministeriet (– som i øvrigt er et plastikkort, hun så godt som aldrig bruger, fordi dørene i reglen åbnes af andre).
Det er fra en tid, hvor vi er blevet flere. Men færre til at passe os, når vi bliver syge og gamle.
Hvor Danmark har været lukket ned. Den globale opvarmning har fået et hak op. Og i Europa, få tusinde kilometer fra os, er der udbrudt krig.
Men ...
hvordan gør man egentlig selv sin tid som statsminister op?
